Vegansk quinoasushi

Vegansk quinoasushi

Quinasushi er et virkelig godt alternativ til almindelig sushi. Både fordi det er langt sundere – fordi det ikke indeholder en masse sukker, og derfor ikke får blodsukkeret til at stige, nær så meget – fordi det indeholder en masse gode næringsstoffer, men også fordi det smager PISSEgodt!

Quinoafrø indeholder protein og omega-3 fedtsyrer, og er en virkelig god erstatning til f.eks. kød! Derudover indeholder det også en masse andre gode næringsstoffer og en masse vitaminer, så jeg kan klart anbefale at erstatte risene med quinoa – og så er det også glutenfrit !!

Til at lave disse sushistykker brugte jeg følgende ingredienser:

3 dl quinoa

6 dl vand

4-5 stk noritang

1-2 avodadoer

1/2 mango

sukkerærter

2-3 spsk riseddike

Sådan gør du:

Kog quinoaen i 6 dl vand i 15-20 min, mens det koger kan du skære grøntsagerne ud i tynde stænger, så de er klar. Når quinoaen har kogt færdigt kommer du riseddiken i og rør godt rundt i det, hvorefter du stiller det på køl, så det bliver nogenlunde køligt.

Herefter puttes quinoaen på noripapiret. Her er det lettest, hvis fingrene gøres våde. Quinoaen fordeles ud på papiret og presses godt på, så det bliver kompakt. Så tilføjes grøntsagerne efter behag, og så rulles den sammen.

Lad et lille stykke af noripapiret være frit, så den kan sætte sig ordentligt fast, ved at gøre den lidt våd.

Så skal rullerne lige så og sætte sig lidt, hvorefter rullerne er klar til at blive skåret til stykker. Her er det lettest, hvis kniven også gøres lidt våd, og sørg for at skær stille og roligt og langsomt !!


OG så er de done !
Håber du kan lide opskriften :-)!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegansk quinoasushi