Spinat/grønkåls smoothie

Raw karamelbarer

Jeg elsker at lave usunde ting om til sunde alternativer. Derfor har jeg forsøgt mig med disse raw karamelbarer. Dadlerne er min yndlingsingrediens i barerne, både fordi de er søde, men også virkelig gode for helbredet. De er en vildt god erstatning for sukker, og så indeholder de fibre og gode kulhydrater, som gør at de fordøjes hurtigere end normalt sukker ville gøre. Men lige som med alt andet skal det selvfølgelig indtages med måde.

For at lave disse lækre rawbarer skal du bruge følgende:

Bunden

100 g pecannødder

60 g mandelmel

3 spsk kokosmel

3 spsk fiber sirup gold fra Funktionel Mad, kan købes her eller MENY – akkaciehonning eller andre former for sirup kan også bruges

3 spsk kokosolie

Blend ingredienserne sammen og put i en kageform i lille/mellem størrelse, når massen er klistret og kan sidde sammen. Placér den i fryseren i 30 minutter, mens du laver fyldet til kagen.

Fyld

354 g saftige dadler – er de til den tørre side kan de stadig bruges. Placer dem i en skål og lad dem stå i varmt vand i 10 minutter

2 spsk kokosolie

2 spsk peanutbutter/mandelsmør (opskrift på hjemmelavet mandelsmør kommer op i morgen)

1/2 tsk salt

Blend ingredienserne sammen og kom ovenpå nøddebunden. Stil den ind i fryseren og lad den sætte sig i 2 timer eller længere tid. Når ca. halvdelen af tiden er gået tager du den ud, og kommer chokoladetoppen på.

Toppen

2 spsk raw kakaopulver

2 spsk fiber sirup gold

1 spsk peanutbutter/mandelsmør

4 spsk kokosolie

Smelt det hele i et vandbad, og hæl over kagen. Derefter sættes den i fryseren igen resten af tiden.
Til sidst er den klar til at blive skåret ud, og så er der dessert!

Velbekomme – håber du kan lide opskriften!

Følg min blog på Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spinat/grønkåls smoothie