EN LILLE ANBEFALING!

VEGETARISKE BROCCOLIPØLSEHORN M. GULEROD

Jeg elsker pølsehorn, men jeg hader tanken om, hvor usunde de fleste “normale” pølsehorn er. Disse vegetariske pølsehorn kan spises med god samvittighed. Fri for smør, sukker og mel og FYLDT med grøntsager! Og så mætter de, og på samme tid virker brødagtige!

Så hvis du har svært ved at spise en masse grøntsager, og elsker pølsehorn, så er disse PERFEKTE!

For 8 stk skal du bruge:

  • 1 broccolihoved uden stilk
  • 2 store gulerødder
  • 100 g havregryn
  • 50 g HUSK/loppefrøskaller 
  • salt
  • 2 æg
  • 3 æggehvider
  • 4 vegetariske pølser fra Vitaquell (købt i MENY)


    Varm ovnen på 170 grader. Skær pølserne over på midten, så der bliver 8. Blend havregrynet til mel. Riv gulerødderne på et rivejern og blend broccolien fint – kom det herefter i et rent viskestykke og pres alt væsken ud. Bland derefter alle ingredienser sammen og lad det stå i 10-20 minutter, så HUSK bliver aktiveret. Det bliver ikke en dej, men det kan stadig formes og er klistret. Så gør hænderne våde og form det rundt om pølserne.
    Stil pølsehornene i ovnen i 30-35 min, og VOILA!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN LILLE ANBEFALING!