VIDEO // NEM OG HURTIG MORGENMADSIDÉ

MOTIVATION OG AT HAVE DÅRLIGE PERIODER

Det kan være svært at holde motivationen. Og i det hele taget at få opbygget en motivation. Især når det kommer til vægttab. Sådan har jeg det selv. Så er jeg utrolig motiveret i et par dage, og det hele kører. Så er der noget inde i mig selv, der siger “nu har jeg været så god, så må jeg godt liiiiige…..”.

PERSONLIGT
For at være ærlig har jeg taget på IGEN. Ikke meget, men jeg har taget på. Min vægt er virkelig elevatorvægt, og det irriterer mig. For mig er det lige så meget hvad jeg putter i munden, der kan nage mig, som det er at jeg tager på. Jeg VED med mig selv, at jeg har det bedst, når jeg spiser sundt. Og mit spejlbillede kan ændre sig på 5 minutter. Hvis jeg har spist sundt i en periode, og er nogenlunde tilfreds med min krop, når jeg ser mig selv i spejlet, kan ét usundt måltid ændre det hele, og så er det som om mine øjne ser noget helt andet. Er der andre der kender det ????
Og så får man sommetider følelsen af, at så kan det hele være ligemeget.

Jeg er ikke overvægtig mere, og burde ikke veje mig så ofte jeg gør! Egentlig burde jeg slet ikke veje mig. Jeg burde bare spise sundt og være glad for min krop, uanset tallene på min dumme vægt. Men jeg har et mål jeg gerne vil nå, og derfor fortsætter jeg indtil det er nået, og så er det ikke vægten jeg skal vågne op om morgenen.

Det kan være enormt svært, at holde motivationen for tiden. Især fordi det eneste jeg kan lave i fitness er, at gå lidt på løbebåndet og lave små åndssvage øvelser. For mig hænger træningen og kosten sammen, når jeg skal have motivation. Der er ingen bedre motivation for mig end træning ift kosten, og omvendt.

FÅ MOTIVATIONEN TILBAGE
Jeg vil have motivationen tilbage – og når jeg skriver indlæg, hvor jeg forsøger at inspirere og motivere hjælper det også mig selv. Men som de fleste nok ved, er det meget lettere at hjælpe andre, end det er at hjælpe sig selv. I hvert fald i situationer som disse.

– Der vil ALTID være op- og nedtursperioder i alle situationer, og det skal man huske at acceptere. I stedet for at køre videre i det dårlige spor, skal man i stedet lære af det. Hvorfor får man det sådan? og hvad kan man gøre for at undgå det?

I en situation som f.eks. det med at spise sundt. Jeg ved, at når jeg spiser noget usundt, bliver jeg automatisk i dårligt humør. Man skal SELVFØLGELIG have lov engang i mellem, og med god samvittighed! Men det skal ikke være en hverdagsting. Især ikke hvis man, som mig, gerne vil tabe sig. Og hvad får man helt ærligt ud af, at spise en ekstra portion, hvis man er mæt? Det smager jo ikke bedre. Det smager af det samme, og så hellere nyde den éne!

– Det kan være enormt svært at få slæbt sig selv afsted til træning. Men tænk hvad du får ud af det!

For mig giver det enormt meget overskud og glæde i hverdagen. Find en sportsgren eller et hold i fitness som du elsker, og gør det til noget sjovt. Det er ikke alle der synes, det er fedt at løfte vægte og løbe 25 km på løbebåndet, og til dem er der jo heldigvis megamange fede hold! Jeg ELSKER f.eks. at gå StepFit i Fitness World. Og det var noget min mor og jeg gik meget til engang – før jeg blev tyk, doven og ugidelig (hør mere om det her). Nu er jeg skadet, men så snart jeg er på toppen igen, bliver det helt klart en del af min træningsrutine igen.

Mit budskab her er bare, at det hele ikke behøver at gå op i tunge vægte og at forbrænde kalorier. Gør det til noget socialt og SJOVT, så er det meget lettere at komme afsted. Personligt nyder jeg både at træne med veninder, min kæreste men også alene, der kan jeg presse mig selv!

– Det er så nemt at sætte et mål for sig selv…

Det er utrolig nemt at sætte sig et mål. Men der er også et stort skridt fra, at sætte sig et mål til, at man når det. Man skal passe på med at sætte sig for store urealistiske mål. Oftest når man sætter sig et mål bliver man motiveret, og man føler at man kan klare hele verden. Derfor er mit råd at sætte sig små mål af gangen. Jeg ved hvert fald med mig selv, at de gange jeg har sat store urealistiske mål, er jeg endt med at blive ked af det. Tag ét skridt af gangen, og så kommer det hele af sig selv.
_________________________

Jeg håber, at det dette indlæg på den ene eller den anden måde kunne give et lille indblik i, hvad jeg knokler lidt med. Men på samme tid også inspirere jer lidt.

Og så håber jeg, at I får en skøn weekend!

   

2 kommentarer

  • TUSIND tak for den søde kommentar <3
    Er ked af at høre, at du har det på samme måde, men megasejt at du er i den gode periode. Så er det bare med at holde fast, og huske på hvorfor man er, hvor man er!!!!!
    Tusind tak igen. Er så glad for at høre, at jeg kan være med til at motivere dig!
    KNUS <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Åh, jeg kan virkelig relatere til det du skriver.
    Jeg har selv enormt meget elevatorvægt og ved, hvad du mener med “gode” og “dårlige” perioder. Det er så skørt, at det skal være så svært at bryde ud af en dårlig periode, når man godt ved at man har det MEGET bedre i den “gode”.
    Jeg har det på PRÆCIS samme måde som dig med spejlet efter et usundt måltid. Jeg føler vitterligt, jeg kan se det og det er jo dybt godnat, men nu engang sådan mine øjne ser det.

    Jeg er heldigvis selv i en god periode nu, og ligesom hos dig hænger træning og kost sammen for mig. Hvis jeg spiser usundt falder min træningsmotivation og omvendt. Igen så irrationelt.

    Jeg håber dit indlæg – udover at motivere mig – har motiveret dig selv og du kommer back on track <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO // NEM OG HURTIG MORGENMADSIDÉ