CÆSARSALAT MED TOFU

En god dressing kan altid pifte en salat op. For tiden bruger jeg altid denne lækre cæsardressing, som er utrolig nem at lave. Den gør bare at salaten smager EKSTRA godt!

Tofu er en god erstatning for kød, og kan lave på sindssygt mange måder. Det kan også skæres tyndt og steges på panden med lækre krydderier, og så fungerer det lidt (og jeg siger LIDT) som bacon, men det smager godt!

Til denne ret skal du bruge:

  • Salat efter eget ønske
  • Tomater
  • Feta
  • Rødløg
  • 1 blok skærefast tofu

    Marinade

  • 3-4 spsk tamari/soya
  • 3 spsk fibersirup gold
  • salt & peber
  • paprika

    Dressing

  • 2-3 spsk skyr
  • 1 tsk dijonsennep
  • citronsaft
  • salt & peber
  • 1-2 tsk æblecidereddike

    Forvarm ovn på 210 grader. Skær alle ingredienser ud i ønsket størrelse. Skær tofuen ud i tynde skiver, læg det mellem to viskestykker og pres vandet ud. Læg det i en skål med marinaden og lad det ligge der i et par minutter. Put derefter tofuen i ovnen i ca 10 minutter. Bland salaten sammenb med dressingen, og server det med tofuen ovenpå. VELBEKOMME!!!

SUNDT ALTERNATIV TIL JORDBÆRSYLTETØJ

Jeg fik forleden pandekager med syltetøj, og tænkte at det måtte kunne laves på en sundere måde end dem man køber i supermarkeder. Fri for sukker og tilsætningsstoffer! Jeg afprøvede derfor denne simple og lækre opskrift. Det tager kun 5 minutter at lave, og holder op til en uge!

Ingrediensen der i denne marmelade får det til at virke geléagtigt er chiafrøene. Chiafrø er en god kilde til omega-3, fibre, protein og indeholder 5 gange mere kalk end mælk!

Du skal bruge:

10-15 jordbær

Citronsaft (efter smag)

4 spsk chiafrø

5 (efter smag)spsk Fiiber sirup gold (eller andet form for sødemiddel)

Blend jordbærene og kom derefter resten af ingredienserne i. Lad det stå i køleskabet i en times tid, og så er den klar!
VELBEKOMME!

GULERODSKAGE SMOOTHIE

Ja, det lyder nok lidt sært! MEN det smager fuldstændig fantastisk. Især hvis man er en lige så stor smoothie-elsker som mig!

Den er grøn, fordi jeg har valgt også at putte frossen spinat i. Det er en let måde at få grøntsager på, og så kan man faktisk slet ikke smage det deri. Den her smoothie er fyldt med en masse gode ting. Min yndlings ingrediens, og hovedingrediensen, er helt klart guleroden! Gulerødder har et lavt kalorieindhold, og er rig på kostfibre og vitaminer som fremmer fordøjelsen!

For denne smoothie skal du bruge:

1 stor gulerod

2 spsk kanel

1 frossen banan

2 frosne spinatkugler

2 dadler

1 håndfuld valnødder

VAND

Put alle ingredienserne i din blender, og BLEND! Da der er gulerod i skal der blendes ekstra godt, og man skal have tålmodighed. Det afhænger af hvilken blender du har, hvor smooth den kan gøre det!

VELBEKOMME!

EN LILLE OPDATERING

Tilbage i november sidste år købte jeg en lejlighed, som jeg overtog her d. 1/4, og som jeg kæmper for skal blive klar inden d. 16/5, når min kæreste kommer hjem!! Der er derfor, mod min vilje, ret stille her på bloggen, da den skal sættes i stand og jeg bruger derfor i øjeblikket det meste af min tid der!

Jeg beklager, og glæder mig til at vende stærkt tilbage – og så endda i mit nye køkken. Jeg vil dog stadig opdatere så ofte jeg kan! Men det var blot for at komme med en lille opdatering om, hvorfor der er lidt stille.

Der kommer i den nærmeste fremtid et meget spændende samarbejde med min yndlings coach/personlig træner osv., Pernille Skall, som jeg glæder mig utrolig meget til!