KOSTOMLÆGNING OG BIKINIKLAR

MENTAL SUNDHED #2

Det er efterhånden ved at være lidt tid siden, jeg skrev indlægget Mental sundhed #1 (læs HER). Jeg kunne godt tænke mig, at skrive lidt om, hvordan det går med mig og mental sundhed. Jeg stræber hver dag efter, at blive et sundere menneske. Både hvad angår mad, men også hvad angår min krop og mit liv generelt.

Som jeg understregede i sidste indlæg, så går sundhed ikke kun ud på at spise sund mad. For mit vedkomne bliver jeg, som person, oftest mere glad af at spise sund mad. Træning er også en vigtig faktor for mig, når man snakker om mental sundhed og velvære. Jeg har det bedst, når jeg spiser sundt og træner. MEN der er vi jo forskellige!

Mål
Det er vigtigt for mig, at have mål her i livet. Uden at have mål i livet, synes jeg ærligt talt at det er lidt kedeligt. Jeg har en masse mål i livet, og det er vigtigt at sætte realistiske mål, ellers er de svære at nå.

Som jeg snakkede med Pernille Skall om, sidst jeg var hos hende, så ser jeg lidt mig selv som “hende der er tyk og altid er på slankekur” – det var sådan Pernille spurgte, om jeg ikke følte mig, og det har hun helt ret i. Det er jeg megatræt af. Og som hun også sagde, så bliver man, hvad man selv tænker. Det skal der laves om på!

Jeg er ikke tyk, det ved jeg godt. Men jeg er heller ikke der, hvor jeg gerne vil være. Uanset hvor slank man bliver, bliver man jo helt sikkert aldrig sådan HELT tilfreds, fordi der altid vil være andet man kan ændre. Jeg øver mig i hver dag, at tænke bedre om mig selv. Det kan virke mærkeligt, men det hjælper.

Jeg bestræber mig på, at skabe sunde vaner for mig selv. Det kan være små ting, som at drikke mere vand. Skabe sundere vaner i forbindelse med, når den søde tand melder sig. Der har jeg fået skabt mig en vane med, at jeg får lyst til tomater i stedet for eksempelvis søde sager, chips osv. Det gør jeg, fordi jeg har vænnet min hjerne til det. Det er ikke noget der bare sker over natten, og det er bestemt ikke, fordi jeg ikke har lyst til usunde sager i ny og næ. Men i takt med at jeg får skabt nye vaner, bliver det lettere, at skabe endnu flere sunde vaner – hvis det giver mening! Sunde vaner giver overskud!

Sunde vaner der får mig til at tage sunde valg = jeg bliver et glad menneske! Og så ér det altså heller ikke sværere. Som jeg har sagt et par gange før, så handler det mest af alt bare om, at finde sund mad man elsker (TOMATER…. græsk yoghurt osv).

 

Det var egentlig bare et lille indlæg fra mig. Et indlæg omkring mine tanker, og mit bud på, hvordan man skaber mere overskud i hverdagen! Jeg håber det kunne inspirere!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KOSTOMLÆGNING OG BIKINIKLAR