I forlængelse med mit indlæg om OCD, angst og dårligeperioder skal der lyde det allerstørste TAK, fordi det er blevet taget så godt imod.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi turde håbe på, at folk ville tage så godt imod det. Jeg har fået så mange søde beskeder og kommentarer, og jeg er simpelthen så taknemmelig for hver og en! TAK!

Tiden hos psykologen
Jeg er ofte MEGAdårlig til at formulere mig, og dårlig til at forklare, hvordan jeg har det. Og jeg begynder aaaaltid at græde, når det kommer til ømme punkter som OCD og trælse perioder. Kan ikke være den eneste.
Jeg startede hos en kognetiv psykoterapeut med speciale indenfor OCD. Hun hjalp mig meget i den periode. Og lærte mig at: tanker bare er tanker. De styrer intet. Det hjalp mig rigtig meget!

Men hvordan skal jeg så være nu?
Før jeg delte mit indlæg gjorde jeg mig mange tanker om, hvad det kunne have af konsekvenser, at give noget SÅ personligt ud om mig selv. Noget som kun dem jeg har tættest på mig vidste. For hvordan skal jeg så være nu?

Hende der render rundt og er skør i hovedet med OCD og angst? Forventer folk at jeg så gør noget anerledes end dem? Skal jeg handle på en bestemt måde?

Jeg forsøger at give så meget som muligt af mig selv, og derfor er det vigtigt for mig at vise, at jeg IKKE er perfekt. Jeg er lige som alle andre. Alle kæmper med et eller andet. Store og små problemer. Så jeg er også et normalt menneske.

…ANGSTANFALD?!
Jeg har længe haft en eller anden form for angst. For det meste i forbindelse med mine OCD. De sidste par uger har jeg haft det værre end jeg har haft længe. I lørdags var jeg ude for at handle med min mor, og pludselig fik jeg virkelig hård hjertebanken, hvilket var riiiimelig ubehageligt. Søndag fik jeg pludselig en masse små angstanfald. Det startede som trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær. Vi kørte ind mod vagtlægen, men jeg fik det bedre, og vi kørte derfor hjem igen. Da jeg så kom i seng kunne jeg mærke stikken i fingrene og igen trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad der skete, for jeg har kun oplevet ét angstanfald før i tiden.

Vi kom ind til lægevagten igen kl 01:00, og ventede 1,5 time på at komme ind. Endelig kom jeg ind. Hun tjekkede mit hjerte på en masse måder, og vi snakkede om tingene og blev enige om, at det var bedst at jeg fandt en god psykolog jeg kunne snakke med. Det har jeg gjort, og i morgen, torsdag d. 26 oktober, skal jeg ind til hende første gang.

FØLG MIN DAG
I morgen overtager jeg instagram-profilen: etlivmedocd. Hvis du har lyst til at følge min dag, så hop ind og følg med!

Som jeg har skrevet før, så elsker jeg hokkaido græsker, fordi det kan bruges til så mange forskellige ting. Jeg stod med 2 hele græskar, og skulle lave et eller andet med det, så de ikke blev dårlige.

Jeg forsøgte mig derfor med en meget efterårsagtig kage, og den blev SÅ god.

DU SKAL BRUGE:

• 1/2 hokkaido græskar
• 400 ml havregryn
• En MASSE kanel!!!!
• 2 spsk bagepulver
• 10 dadler
• Salt
• 2 spsk kokosolie (Jeg brugte neutral smag)
• 100 ml plantemælk (Jeg brugte havredrik)
• 3 spsk chiafrø blandes med 6 spsk vand (chia egg)

Kog græskaret til det bliver helt blødt. Blend alle ingredienserne sammen i en blender. Lad det stå i 10 minutter, og varm ovnen op til 190 grader. Giv den 20-25 min i ovnen!

Min blog omhandler for det meste lækre opskrifter og positive ting… Men nu kommer vi ind i den mørke tid, og jeg kan mærke, at jeg har brug for at sætte ord på mine tanker.

Jeg har tænkt meget over, hvor personlig jeg egentlig har lyst til at være her på min blog. Indlægget her har været længe undervejs i mine tanker, men jeg har ikke fået sat mig ned for at skrive. Jeg har det ikke så godt for tiden. Jeg er bestemt ikke perfekt.

Over et par indlæg vil jeg prøve at skrive lidt om OCD, angst og svære perioder.

3.g
Jeg tror at det hele startede i starten af 3.g. Egentlig tror jeg af min OCD altid har eksisteret i mig, men det har jo altid bare været en del af mig. I starten af 3.g ramte jeg ind i en dårlig periode. Jeg fik en depression, og når jeg rammer ind i sådan en periode følger der ekstra meget OCD med.

Jeg tror både, at jeg skriver det her indlæg for at forsøge at hjælpe andre, men også for at få mine egne tanker ned. For at hjælpe mig selv.

Jeg startede selvfølgelig med at tage en snak med mine forældre. Egentlig startede det bare ud med at være, at jeg havde et lille problem med alt det her mad-ræs, der kører rundt i en teenagepiges tanker. Det ved jeg at jeg ikke er ene om, men jeg havde brug for at snakke med en, som ikke kendte mig i forvejen. Jeg havde ikke fortalt mine forældre om OCD, fordi jeg ikke helt var klar over, at der var noget der hed OCD. Og at det hele som sagt var en del af min hverdag.

Vi blev enige om, at kontakte en skolepsykolog på det gymnasie jeg gik på. Det var en forfærdelig og god dag på samme tid, og jeg husker den tydeligt. Det var første dag jeg fik sat ordentligt ord på, hvad jeg gik og fumlede med.

Jeg kan huske at jeg løbende i en periode skrev ting ned, når jeg følte dem. Og skrev alle de belastende OCD-handlinger ned, når jeg gjorde dem. Det blev efterhånden til en lang liste, og jeg tror hurtigt at skolepsykologen kunne se, at det var en lidt for stor mundfuld for ham.

Hvad er OCD?
Jeg tror at langt de fleste ved, hvad OCD er. Det er en psykiatrisk lidelse, hvor man oplever tvangstanker og tvangshandlinger. Nu lyder jeg sikkert skrupskør, og når jeg tænker over alle de åndssvage tvangshandlinger – og tanker jeg har haft gennem tiden, så kan jeg love alle og enhver for, at man også selv føler at det er helt åndssvagt.

• Jeg kan huske at jeg hver aften havde svært ved at sove, fordi jeg følte at der var en mand der gik rundt udenfor mit vindue. Og så følte jeg at han ville sætte ild til huset.
• Når min far skulle ud at køre langt, var jeg altid nødt til at tænke på det værste der kunne ske, for så skete det ikke.
• Jeg skulle ALTID skylle mit glas 3 gange inden jeg kunne fylde vand i det – ellers var det ikke rent, følte jeg.
• Jeg var bange for, at alle mennesker var onde og ville mig ondt. Jeg var derfor vildt dårligt til at snakke med fremmede, hvilket jeg normalt ikke plejer.
• Jeg var bange for at stå på en altan højt oppe, for hvad hvis jeg hoppede ud? Bange for at have en kniv liggende på køkkenbordet, for tænk hvis der kom indbrud, så var kniven der.
• Jeg var bange for, hvis der lå en kniv på bordet, at jeg “kom til” at skade mig selv.

Jeg er klar over, at alle de her ting lyder helt åndssvagt, og tit tænker man “tag dig nu sammen”, men det KAN man bare ikke!

Det har var blot få eksempler på, hvordan min OCD gjorde at jeg blev kørt træt i det hele. Jeg turde ikke at være væk fra mine forældre, for hvad hvis er skete dem noget. Det problem døjer jeg stadig med i dag.

Dette var en lille del, pt. 1, af min histore med OCD, angst og depression. Hvad der skete efterfølgende må komme i en pt. 2, hvis der er interesse for det.

Jeg er meget i nervøs for, hvordan det her indlæg bliver taget imod.
Det er nok mit allermest personlige indlæg jeg har lavet indtil nu,
og der kommer en pt. 2, hvis folk har lyst til at høre mere.

Sponsoreret af Kræftens bekæmpelse og  TrygFonden

Kræftens bekæmpelse og TrygFonden har en fælles vision om at skabe en røgfri fremtid. Deres mål er, at der i 2030 ikke længere er børn og unge der ryger, og at under fem procent af den voksne befolkning i Danmark ryger. Det synes jeg virkelig er et godt mål! Der er alt for mange børn og unge der ryger, og starter i en alt for tidlig alder. Flere af mine veninder, der ryger, startede med at ryge allerede som 13-14 årig. Det synes jeg er lidt vildt og tankevækkende. Og største delen af alle jeg har talt med om emnet rygning, af dem der selv ryger, vil gerne stoppe med det.

SE KAMPAGNEVIDEOEN HER, og del den på Facebook, så Du kan være med til at sprede budskabet om en røgfri fremtid!

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg har prøvet at ryge, men det er ikke noget, der siger mig noget. Jeg kan godt se det sociale i det, men det må man kunne gøre på en anden måde. Især fordi der er så mange dårlige ting forbundet med det. Ofte når unge mennesker starter på en ungdomsuddannelse ses det som en billet til et nyt socialt fællesskab, hvilket er utrolig ærgerligt. Mange af mine venner og bekendte der ryger siger, at de oftest bare gør det, fordi det er ren vane for dem – og netop fordi det er socialt.

Jeg håber virkelig, at I vil dele videoen, så vi kan få spredt budskabet om en RØGFRI FREMTID!

https://www.facebook.com/RoegfriFremtid/videos/1734342600195378/

Læs mere om kampagnen her: https://www.roegfrifremtid.dk/

Jeg har fri fra skole i dag, og sidder og ser Den store bagedyst på DR.dk, og så får jeg selvfølgelig også lyst til at bage. Det er der kommet en ret så lækker og fudgy brownie ud af. Den kan jeg sidde og nyde i min seng mens jeg ser resten, for jeg var nødt til at pause programmet, bage min egen kage, og så se resten. Det er klart.

læs også: VEGANSKE BANANPANDEKAGER

DU SKAL BRUGE:

• 1 dåse kidney bønner
• 1 dåse kikærter
• 2 dl quinoamel (eller andet mel)
• 15 dadler
• 2 friske figner (valgfrit, men giver lidt knas)
• 5 spsk raw kakaopulver (evt denne, reklamelink)
• 1 tsk salt
• 1 spsk bagepulver
• 1 spsk æblecidereddike
• 100g mørk chokolade. Jeg brugte sukkerfri (evt denne, reklamelink)

Sæt ovnen på 175 grader. Blend alle ingredienserne sammen undtagen de 100g mørk chokolade. Put 1/2 dl vand i. Efter det er blendet godt sammen hakkes chokoladen og blandes i. Put det i en kageform med bagepapir i 25 minutter.
Lad kagen køle, og så er den klar til servering!

Læs også: GLUTENFRI QUINOAPIZZA