DROPPER UD AF STUDIET?

Hvordan går det? #1

…. Godt & skidt. Jeg vil gerne sætte streg under, for god ordens skyld, at jeg på INGEN måder skriver de her personlige indlæg for at få medlidenhed. Jeg skriver dem, fordi de kan hjælpe andre OG mig selv.

Jeg har været hos psykolog-damen to gange, og er gået derfra glad hver gang. Det hjælper virkelig at sætte ord på, hvordan man har det, og det kan komme helt bag på én, hvordan man faktisk har det. Det er megavigtigt, at finde en psykolog man klikker med. Min psykolog er virkelig dygtig, og jeg er så glad for, at der er hende jeg går hos. Det siger jeg ikke kun fordi hun muligvis læser med her, haha.. men fordi jeg virkelig bare vil understrege, hvor vigtigt det er, at have en god psykolog. Jeg har sgu haft en træls oplevelse før.

skaermbillede-2017-11-03-kl-16-35-50skaermbillede-2017-11-03-kl-16-36-04
Billedet til venstre er fra da jeg var tykkest, og billede til højre fra da jeg var tyndest. Jeg er omkring en mellemting nu.

MAD, MAD, MAD

Der er ingen tvivl om, at mad er noget, der fylder meget i unge pigers hoveder. Det er svært, at slutte fred med den evige kamp om at blive ih og åh så tynd.
Det første jeg sagde til min psykolog var, at jeg simpelthen ikke kunne forstå, hvordan jeg kan have det sådan her. Jeg har absolut intet at klage over. Jeg har verdens dejligste forældre, har den bedste kæreste og de skønneste venner. Men det er jo ikke altid nok, hvis man ikke er glad for sig selv.

Mad er for mig en konstant stressfaktor, og desværre jo ikke noget man lige kommer ud af. Mad er jo riiimelig essentielt for at overleve, kan man sige.
Jeg ELSKER mad, og jeg elsker at spise ting jeg ved at gode for min krop. Jeg elsker også at spise usundt….. men jeg får ALTID dårlig samvittighed.

Hvis du har fulgt med i lidt tid ved du, at jeg har tabt mig 15 kg, og det skete ret hurtigt. Jeg har siden hen taget 5 på igen, og har store problemer med, at få smidt de sidste dumme kilo.

AT MISTE KONTROLLEN

Jeg kan godt lide at have kontrol over ting. Næste fokuspunkt med min psykolog er, at fokusere lidt mindre på mad. At få et lidt mere afslappet forhold til mad, tror jeg. Stress kan holde på fedtet, hvilket kan være en af grundene til, at jeg ikke kan tabe mig de kilo.

Det bliver utrolig svært for mig, at give mere slip og tage det stille og roligt. Jeg kan ikke engang spise en rugbrødsmad uden at få det dårligt med mig selv. Og jeg kan godt se at det er latterligt.

I dag har jeg spist en chokoladebolle OG en brownie, og jeg skal lige hilse at sige, at samvittigheden ikke har det så godt. Det er 3 timer siden, og jeg tænker stadig på det. Jeg har skippet frokost, og det er dumt. Det skal stoppes.

ANGST

Tanken om at skulle give mere slip. Spise mere “normalt” kan gøre mig en eller anden form for angst. Jeg tror virkelig, at det bliver svært for mig, at skulle give lidt slip på den sindssyge trang til, at have kontrol over mad på den måde.

Jeg siger bestemt ikke, at jeg har nogen som helst form for spiseforstyrrelse, for det har jeg ikke. Men jeg har brug for kontrol, og mister jeg den går det galt. Det kan ødelægge en hel dag.


Det var en lille opdatering fra mig. God weekend <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DROPPER UD AF STUDIET?