Hvordan går det? #1

“Hvordan går det med dig og Anton?”

.. Er nok noget af det allerførste jeg bliver spurgt om, når jeg fortæller folk, at jeg ikke helt er på toppen.

Og det kan jeg tildels godt forstå, for han er jo en kæmpe del af mit liv. Men i forhold til mig og Anton går det fantastisk. Han er uden tvivl verdens allerbedste og mest støttende kæreste. Så det kunne faktisk ikke gå bedre.

skaermbillede-2017-08-12-kl-12-16-08

Historien om Anton og jeg

Anton og jeg mødte hinanden da vi var omkring 12 år i en badmintonklub, jeg har spillet i fra jeg var helt lille til jeg var omkring 17 år. Vi snakkede ikke vildt meget sammen, men vi har altid vidst, hvem hinanden var osv.

Sidste år til karneval, hvor jeg var ret så fuld, stødte vi ind i hinanden og gik sammen det meste af optoget. En måneds tid forinden havde der været en badmintonturnering i Aalborg, som jeg var ude at se, og det var Anton også. Jeg sagde hej til ham, men han sagde ikke hej igen … jeg ved ikke om det var det, der måske fik mig til at opsøge ham til karneval, haha. Vi havde det hvert fald ret så sjovt sammen, udvekslede snapchats osv. Efter karneval gik der lidt tid, og så begyndte vi at skrive lidt sammen. Jeg kan huske, at vi til karneval aftalte at vi skulle tage på date. Så lidt tid efter skrev jeg til Anton (Så det var mig der scorede ham, haha), at nu skulle vi altså på den date. Det kom vi.

Vi havde en mega hyggelig aften. Vi tog ned på havnen, spiste en is og snakkede i nogle timer. Det var dengang jeg var tyk, så jeg må virkelig have været sød ;-).

Vi blev, som I nok kan regne ud, ved med at ses. Og talte hver gang vi var sammen, at nu var vi altså på 8. date osv (det gør vi ikke lige mere…. haha).

Jeg købte en lejlighed tilbage i november sidste år, og allerede da vi startede med at ses fortalte Anton mig, at han skulle ud på en 4 måneders lang rejse med nogle venner, så det skulle jeg være forberedt på. Og det var jeg så. Dem fik vi heldigvis overstået. Det hjalp mig at tænke på, at vi havde en lejlighed sammen, når han var hjemme. Den kunne vi nemlig først få d. 1 april i år, og så brugte vi 3 måneder på at sætte den i stand.

Nu bor vi sammen i en dejlig lejlighed i Aalborg, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden ham <3.

Og hvad er status så med mig?

Status med mig er svingene. Jeg oplever forholdvis ofte angstanfald, og må derfor ikke få pulsen op. Derfor er jeg startet til yoga hos PS studio i Aalborg. Det er jeg virkelig glad for.
Jeg har længe afvist alt der har med yoga at gøre, fordi jeg ikke er en person af så meget tålmodighed .. MEN yoga kan altså bare et eller andet. Og hotyoga er endnu federe endda!

Status er den, at jeg stadig arbejder på at få det bedre. At slippe kontrollen lidt i forhold til mad.

Hos psykolog-damen

Jeg var i dag til psykolog, og vi talte lidt om, hvordan jeg gennem hele mit liv har følt mig større end mine veninder. At jeg måske altid har været enormt selvdestruktiv.. eller det er ikke et måske, det har jeg. Det er det vi arbejder på, at jeg skal STOPPE med. Udover det skal jeg slippe kontrollen i forhold til mad, og det ved jeg bliver noget af en kamp.


Det var et lille indlæg om mig og Antons historie, og lidt om hvordan det går hos psykologen. Jeg håber, I kunne lide det. God weekend <3

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan går det? #1