"Hvordan går det med dig og Anton?"

5 TING OM MIG

Jeg får måske at vide på daglig basis at jeg er tosset/skør/sart… her kan du se lidt om hvorfor.

Forleden var jeg i København til en netværksmiddag med en masse bloggere fra Bloggers Delight. Jeg fik ENDELIG mødt min søde veninde Maria, blogger på marialottes.dk. I et af hendes tidligere indlæg fortæller hun nogle ting om sig selv, hvor hun blandt andet fortæller om frygten for, at falde og slå tænderne i stykker. Noget jeg selv VIRKELIG kan nikke genkende til. Især hvis jeg går op af en hård stentrappe eller lignende, så går jeg virkelig og kan få helt kuldegysninger ved tanken om, at falde og slå mine fortænder ud. Helt tosset. Vi kan ikke være de eneste!

skaermbillede-2017-11-13-kl-17-55-04

Apropos stentrapper


Nå, men her kommer der i hvert fald fem fjollede ting om mig:

FOBI OVERFOR MASSAGE

Jeg har en KÆMPE fobi overfor massage, og det klammeste jeg ved er lægmusklen. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg synes simpelthen at massage er det klammeste. Det er der mange der ikke kan forstå.

LISTE MED ORD & LISTE MED TING JEG HADER

Jeg kan umuligt være den eneste, der har nogle ord, der føles virkelig tåkrummende at sige. En del af ordene ville jeg ønske jeg kunne sige, men jeg kan simpelthen ikke få dem ud af min mund. Jeg har nogle veninder, der synes det er vældigt sjovt, at prøve at få mig til at sige dem…. men det kan jeg bare ikke.

Her er nogle eksempler på ord, jeg ikke kan fordrage (som jeg godt kan få mig til at skrive, haha):

Kondisko, joggingdragt, underhylder, patvorte, rygsæk og apparat.

Udover det så HADER jeg når folk bruger udtrykket “havde jeg nær sagt” LIGE efter at de HAR sagt det, så stop dog.

I forhold til ting … så er jeg MEGAbange for store skildpadder, fordi jeg engang drømte at den bed mig i tæerne for enden af sengen. Jeg HADER andres tyggede tyggegummi, og så hader jeg at lugte til ting. Når folk er sådan “føj her lugter, kan du lugte det”… “Ja nu har jeg da supermeget lyst til at lugte :)”

JEG KAN BEDST LIDE AT SIDDE/GÅ I HØJRE SIDE

Jeg har altid siddet i højre side af bilen, når jeg har siddet på bagsædet. Jeg kan allerbedst lide at gå på højre side, når jeg går ved siden af en. Jeg har oplevet flere gange, hvor Anton og jeg har gået ved siden af hinanden, og jeg har gået på venstre side, så oplever jeg at gå ind i ham. Og det er IKKE med vilje. Jeg ved ikke om mit højre ben er kortere, og så går jeg meget til den side, haha.

JEG KAN ALDRIG BESLUTTE MIG

… når det kommer til is og mad på restauranter. Jeg er altid den sidste til at beslutte mig, og jeg kan fortryde 100 gange efter. Jeg var engang på restaurant med to veninder, hvor jeg var nødt til at høre om jeg ikke nok kunne få lov til at ændre min bestilling …..

Da jeg var lille ville jeg altid have min mors is/mad i stedet.

HAR HAFT EN SANG PÅ HJERNEN I FLERE ÅR

Jeg har haft jingle bells på hjernen i flere år. Mere er der ikke at sige om det. Det er PISSEIRRITERENDE.


 

Tak fordi du læste med <3

 

   

1 kommentar

  • Tak, fordi jeg ikke er den eneste “mærkelige” – måske er vi bare normale faktisk?

    Jeg griner desuden lidt her: “Udover det så HADER jeg når folk bruger udtrykket “havde jeg nær sagt” LIGE efter at de HAR sagt det, så stop dog”. Haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Hvordan går det med dig og Anton?"