13. DEC // "Hvorfor spiser du ikke kød?"

14. DEC // En weekend jeg aldrig glemmer

Glædelig 14. December. Tid til endnu et indlæg fra min seje veninde Nikoline, der fortæller om en weekend i starten af hendes sygdomsforløb hun aldrig glemmer.

Fredag d. 7. januar 2011

Inden denne fredag havde jeg været nede ved min egen læge 2 gange, da der var begyndt at vokse en bule på min hals. Den gjorde så ondt at jeg næsten ikke kunne spise/synke. Men min egen læge sagde, det ”kun” var nogle irriterede kirtler, så det ville forsvinde med tiden. Men…

Jeg kommer så ind hos en anden læge i Aalborg, hvor hun kun lige når at kigge på mig, før hun hurtigt sørger for at få mig indlagt og min hals bliver undersøgt. Det hele sker faktisk rigtig hurtigt, og før jeg aner det får jeg tildelt en seng i en stue, ved siden af en ældre dame. Dengang var jeg 16 år, og var nu indlagt på en voksenafdeling hvor pårørende (inklusive forældre) skulle gå når besøgstiden var forbi. Senere denne fredag får jeg foretaget en almindelig scanning og en CT-scanning.

Lørdag d. 8. januar 2011

Min mor kommer så tidligt hun må, for jeg skal videre ned til øre-næse-halsafdelingen. Her skal jeg have foretaget en kikkertundersøgelse over 2 omgang. Efter undersøgelsen bliver min mor og jeg vist ind i deres venteværelse uden nogen form for besked. Det skal lige siges vi kom derhen ved 8-tiden, og først kl. 16:30 får vi ENDELIG besked – efter at have læst alle damebladene igennem adskillige gange, og fastende (uden jeg havde fået besked på hvorfor jeg skulle faste). Beskeden lød på at jeg skulle opereres dagen efter. En meget overraskende, og ikke mindst skræmmende besked.

Der begynder det at gå op for min mor og jeg, at det ikke bare var en lille bule. Det er også så akut at de bliver nødt til at indkalde deres overlæge, som havde fri på denne hellige søndag, for at han kunne operere mig. For mig var dette skræmmende nok i sig selv..

Mine forældre og jeg prøvede at hygge os så godt som muligt, trods omstændighederne. Men der var ingen tvivl om, at vi alle tre allerede der kunne fornemme der var noget galt.

Søndag d. 9 Juli 2011 – Operationsdagen!

Det var med en skræmt nervøsitet at jeg blev hentet 9:30 i min hospitalsseng. Det var for mit vedkommende, første gang jeg havde været indlagt pga. større undersøgelse, og ikke mindst pga. en operation.

2 timer efter vågnede jeg op fra operationen, en smule fortumlet og noget øm i halsen. Men det hele (troede jeg) var nu ovre, og operationen gået efter planen.

Efter opvågningen blev jeg hentet af ambulance og kørt på børneafdelingen. Her blev jeg mødt af en helt anden rar og dejlig følelse og atmosfære. Og så fik jeg også tildelt mit helt eget værelse. Lige i den situation, betød det meget for en fortvivlet og bange 16-årig pige, og ikke mindst forældrene.

Jeg for tildelt Stue 7 –hvilket står tydeligt for mig dagen i dag. Min lillebror kom senere, og aftenen blev brugt å hygge og ikke mindst en lettelse over at operationen var ovre. Dog blev der stadig taget masser af blodprøver.

Og så kom den mest uventede besked: ”Vi har fundet frem til at resultaterne og prøverne viser at du har kræft, knuden i halsen var desværre ondartet…

Wow, den besked skulle vi alle lige sluge. Jeg nåede dog næsten ikke at tænke over det, for min krop var fyldt helt op med alle indtrykkene, operationen og det hele. Min krop gik i chok, dengang lægen kom til beskeden. Alt hvad han sagde derefter husker jeg næsten ikke. Og det var først dagen efter, at jeg virkelig fandt ud af hvor slemt det egentligt var, da jeg fik givet alle de praktiske informationer, og jeg egentlig fik en mere forståelse hvad kræft var. For det var i sig selv også noget meget fremmed for mig, som min familie (heldigvis) ikke har haft meget bekendtskab med.skaermbillede-2017-12-14-kl-10-51-27

skaermbillede-2017-12-14-kl-10-51-19
Her er et billede af mig før kræftsygdommen, og et billede af dagen efter min operation i halsen hvor jeg skulle starte op på kemobehandling med det samme.

Inden kræftsygdommen

Få dage efter jeg er startet op på kemobehandling

Jeg har valgt at fortælle om denne weekend i januar 2011 fordi, det var en weekend som jeg kan huske –  som var det i går! Her viser det virkelig hvordan mit liv som en almindelig ung pige, bliver forvandlet til et liv hvor du egentlig ikke er herre over din egen krop. Og et liv, hvor jeg aldrig vil komme til at vende tilbage til den jeg var før.

I næste del, vil jeg fortælle om det næste forløb. Selve opstarten og hvad en kræftsygdom egentlig betyder. Jeg håber virkelig i har taget jer tid til at læse, og ikke mindst vil læse med næste gang 🙂

 

Tusind tak!

Nikoline ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

13. DEC // "Hvorfor spiser du ikke kød?"