23. DEC // DET SKAL JEG SPISE JULEAFTEN

“New year, new me” – nytårsforsæt?

Så blev det d. 2 januar. Folk er allerede i fuld gang med deres nytårsforsæt. Min holdning til nytårsforsæt er ambivalent. Jeg har de sidste 5 år haft et nytårsforsæt, der har handlet om, at jeg skulle tabe mig. Det lykkes mig tilbage i 2014, og det er jo efterhånden ved at være lidt tid siden. Sidste år tabte jeg mig, men siden hen har jeg taget på igen, tabt mig, taget på igen osv. og det er ikke særlig holdbart i længden. Det hele skal ikke handle om at tabe sig. Det skal være realistisk og ikke nær så firkantet, som “jeg skal tabe mig”, og så er der ikke mere i det. Det her indlæg har efterhånden været længe undervejs, fordi jeg synes at alt det her med nytårsforsæt på mange måder er åndssvage. “New year, new me” – not. Når det så er sagt, så kan jeg godt se meningen med, at vi træder ind i et nyt år, en “ny start” og en mulighed for at skabe et år, hvor man udvikler sig.

Mit eneste “nytårsforsæt” dette år er, at gøre ting, der er godt for mig. Det lyder måske lidt åndssvagt, men jeg har tænkt mig at gøre ting, som jeg ved, er godt for mig og fokusere på det. Jeg vil lave en liste her for, hvad mine forsæt er, at gøre mere af i 2018:

  • Lave en masse yoga, fordi det er noget jeg er blevet totalt bidt af og det gør mig glad.
  • Gå flere ture, fordi det er rart at få luft til hjernen og det giver mig en ro.
  • Der skal ikke være nogle madvarer, der er forbudte.
  • Spise den mad, jeg ved er god for mig. Med det mener jeg ikke, at jeg skal spise chips og dip og pommes i lange baner. Jeg skal spise den mad, som jeg ved min krop er glad for. Som nærer den. Jeg vil prøve at spise for at leve, og ikke leve for at spise.

Jeg håber at mit indlæg her, på en eller anden måde, kan være med til at slette alle de åndssvage nytårsforsæt, der hedder “jeg skal tabe mig”, “jeg spiser aldrig mere slik”, “hele 2018 spiser jeg ikke usundt”-ish. Det er alt for firkantet, uholdbart og ikke noget der gavner i længden. Sæt hellere nytårsforsæt, der gør dig GLAD. Det er mit fokus i 2018. At gøre en masse ting, der gør mig glad. At omgive mig selv med mennesker, der gør mig glad, motiverer mig og som jeg ved ønsker mig det bedste.

Tilbage er der bare at sige GODT NYTÅR. Jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år uden alt for mange tømmermænd!

skaermbillede-2018-01-02-kl-12-01-54

2 kommentarer

  • Har det på samme måde med dig omkring nytårsforsætter, og har slet ikke lavet nogen for i år! Men er helt med på det at gøre noget for sig selv i år, som gør mig glad ☺️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlige nytårsforsæt – jeg kan kun være med på dem, sammen med dig! #AAmøderKBHsnaart 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

23. DEC // DET SKAL JEG SPISE JULEAFTEN