"New year, new me" - nytårsforsæt?

LIFE UPDATE // Selvkærlighed, positivet og overskud

LIFE UPDATE // Det handler for mig om at skabe sunde vaner. Sunde vaner, der ikke nødvendigvis er i forbindelse med mad. Mere generelt et sundt og positivt liv.

Noget jeg i øjeblikket fokuserer meget på. Jeg spurgte i går på min instagram, hvilket indlæg I kunne tænke jer. Derfor bliver det i dag denne life update. Derudover kommer jeg også med tre ting, jeg er begyndt at inkorporere i mit liv for en mere positiv hverdag.

Jeg har holdt en måneds pause fra min blog. Både fordi jeg har været lidt i tvivl om, hvad jeg ville skrive om. Psykologdamen synes nemlig ikke, at det er den bedste idé med mad for tiden. Udover det vil jeg  rigtig gerne lave mere personlige indlæg, beauty indlæg, indlæg om min lejlighed og meget mere. Så hvis der er nogle indlæg I gerne vil se fra mig, er I meget velkomne til at skrive til mig, hvad I ønsker.


Jeg har før skrevet personlige indlæg. Lidt om spiseforstyrrelse, nytårsforsætter og OCD & angst. Derfor synes jeg også, at det er på sin plads, at komme med en lille livsopdatering på det hele.

Jeg startede på medicin d. 20 december sidste år, noget antidepressiv, som virkelig har hjulpet. Hvilket også klart tyder på, at det var en forholdsvis svær depression jeg havde/har. Jeg har i nogle år været imod at skulle tage medicin, fordi det er noget, jeg følte jeg godt kunne klare selv. I december så jeg bare ikke rigtigt nogen anden måde på, hvordan jeg nogensinde skulle få det bedre. Derfor hjalp min psykolog og læge mig til at finde det rette medicin, og det tager jeg nu. En pille om dagen.

For tiden føler jeg mig meget gladere, men ikke nok med, at pillerne har gjort en stor del af det, så er jeg også begyndt at tænke over, hvad jeg selv kan gøre. Nu har jeg nemlig overskud til at gøre ting. Derfor vil jeg komme med mine råd til, hvordan man kan skabe sig en mere positiv hverdag.

skaermbillede-2018-02-03-kl-12-45-12

3 ting, der giver mere positivitet og overskud i hverdagen

YOGA
Hvis du følger med på min instagram, så ved du, at en af mine favorit ting i øjeblikket er yoga. Yoga giver mig en kæmpe ro og derudover har det også været med til, at lære min krop bedre at kende. Jeg har lært mere omkring min krops signaler. Det er fedt at mærke, hvordan man hver dag forbedrer sig.
Det er et helt nyt “sted” for mig. Jeg kan være rolig og tænker ikke på andet. Derudover synes jeg, at det har været med til at skabe mere kærlighed til min krop. Yoga kan også være med til at dæmpe stress, hvilket jeg klart har kunne mærke.

MEDITATION
Meditation har altid være noget, hvor jeg tænkte, at det var sådan nogle tosser der prøvede, at finde en eller anden åndssvag indre ro. Men lige som med yoga, så gav jeg det et forsøg. Det er noget, jeg har forsøgt at gøre hver dag de sidste to uger. Jeg synes virkelig, at det gør en forskel for mig.

Jeg startede med at sætte mig på min yogamåtte i behageligt tøj. Satte mig i en position, som jeg følte var behagelig. Derefter satte jeg mit ur til at ringe 5 minutter efter. Første gang føltes de 5 minutter som 1 minut, og allerede der kunne jeg mærke en indre ro. Jeg startede ud med bare at fokusere på vejrtrækning. Dybevejrtrækninger, og så snart der kom en tanke jeg ikke kunne lide, fokuserede jeg igen på min vejrtrækning.

Nu kan jeg nemt sidde i 20 minutter, og finder ofte en eller anden meditationsvideo på YouTube. De sidste par dage har jeg fundet en meditationsvideo, der handler om selvkærlighed og en god start på dagen. Jeg tager typisk en på 20-25 minutter, lægger mig på min yogamåtte og mediterer. Det er helt fantastisk, og jeg vil anbefale det til ALLE!

SKRIV 3 TING
Jeg gør som sagt alt, hvad jeg kan i øjeblikket for at få en positiv hverdag. Derfor har jeg de sidste par uger skrevet tre ting ned, hver aften, som jeg har været glad for/taknemmelig for. Det kan f.eks. være, at jeg har spist mad jeg og min krop elsker. Jeg har været glad i dag. Eller noget så simpelt som “jeg stod op i dag”. Det behøve ikke altid være noget vildt, men det at skrive det ned og få sat ord på gør en kæmpe forskel. Så går man glad i seng, og står derfor også glad op!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"New year, new me" - nytårsforsæt?