At være hende, der har det dårligt

Hende har jeg i lang tid været. Når de personlige indlæg har ramt min blog, har det oftest omhandlet en update om, hvordan det i virkeligheden står til. Når man så længe man kan huske har været hård ved sig selv, haft sine ting at kæmpe med og helt ubevidst gjort livet en tand værre end det egentlig er.. Ja, så har man jo længe været “hende der har det dårligt”. Og jeg har delt det meste med Jer. Det har været lidt en måde for mig, at komme ud med tingene på.

Havde jeg det virkelig så dårligt?

Ja, det havde jeg. Det er jeg selv ofte i chok over. Når man er “kommet ud på den anden side”, det har jeg stadig svært ved at sige, så er det hårdt at se tilbage på, at jeg har haft det sådan. Jeg har lyst til, at give mig selv den største krammer, og fortælle at det hele nok skal gå. Her er jeg i dag. GLAD. Tilfreds med tilværelsen, og jeg får det fortalt af både familie og venner, at de kan mærke det på mig.

Jeg er stadig lidt bange for, at være “hende der pludselig har det godt”. Misforstå mig ikke: Jeg er ufatteligt glad for det. Men hvad hvis jeg falder tilbage i de dumme rammer? Det gør jeg måske, men lige nu må jeg nyde, hvor jeg er. Shit, en omgang jeg har været igennem. Jeg er taknemmelig for, hvor jeg er nu. Det er med at fortælle sig selv, at man ikke skal gå og være så bekymret for fremtiden. Så kommer man let til at gå i en bekymringstilstand konstant, og det er til ingen verdens nytte.

Mit budskab: Lev i nuet. Vær taknemmelig for, hvor du er NU. Du er præcis, hvor du skal være. Nyd processen, hvis du er igang med et vægttab, en selvkærlighedsrejse eller hvad du end er på. NYD DET.

DET HELE SKAL NOK GÅ!

skaermbillede-2017-09-26-kl-13-15-06

TILBAGE PÅ BLOGGEN

Jeg er tilbage på bloggen. Jeg har holdt en pause, fordi det har været svært, at finde ud af, hvad jeg ville skrive om. Jeg har altid skrevet om mad, og det er også noget, som jeg stadig interesserer mig for og holder af. Jeg tror bare, at jeg har haft brug for, at distancere mig lidt fra konstant at skulle snakke om mad. Det er noget der i forvejen, som I nok ved, har plaget mig meget. Derfor vælger jeg at ændre tema her på bloggen.

Hvad så nu?

Nu er planen, at jeg deler lidt flere personlige glimt fra min hverdag, min tossede tanker og mad. Jeg kommer stadig til, at dele tips og tricks i forhold til mad, men det er ikke kun det, det skal handle om. Det bliver nok lidt á la en dagbog, når jeg lige føler for det. Personligt og skørt. Derudover vil jeg selvfølgelig også dele flere indlæg om, hvordan det hele står til. Hvordan det er, at gå fra “hende der har det rigtig dårligt og hader sig selv” til pludselig at have det godt. Det er en svær balance. Jeg håber, I er lige så klar på det, som jeg er.

Jeg håber, I vil læse med <3

skaermbillede-2018-04-13-kl-21-15-27