Veganske YouTubers - Mine favoritter

Er jeg blevet sådan en?

Jeg har de sidste to ugers tid brugt en del tid på noget, jeg ALDRIG troede skulle ske for mig, da jeg altid har været modstander af det. Men ud af det blå skete det en dag. Jeg er nemlig begyndt at (kæmpestor trommehvirvel…. eller noget) LØBE!!

Løb har altid været en ultra hadeting for mig. Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk synes det er ih og åh så fantastisk. En dag tog jeg løbeskoene på (ja, og også mine kompressions strømper, fordi jeg døjer med skinnebensbetændelse..), og drog ud på en lille løbetur. OG nu, to uger senere ca. kan jeg nogenlunde forstå, hvad det er folk elsker ved det. Der er ikke noget, som følelsen efter en løbetur. Det giver overskud i hverdagen, og så er det altså bare fedt at se, hvordan man for hver gang forbedrer sig.

skaermbillede-2018-05-29-kl-15-23-43

Jeg har altid været god til undskyldninger overfor mig selv, når det kommer til løb. “Ej, nu kan jeg godt lige gå lidt”, men det har slet ikke været tilfældet de sidste par gange. Jeg har kunne løbet en tur helt uden at stoppe op en eneste gang. Kæmpe skulderklap til mig selv – de små sejre tæller også.

Gode veganske YouTubers – LÆS HER

I dag tog jeg mig selv i, at tænke “Er jeg lige blevet sådan en, der elsker at løbe?”. For jeg kan ikke rigtigt lade være med det. Jeg hentede en app for nogle dage siden, Running hedder den, og den skulle hjælpe med at lære at løbe. Den foreslår 3 løbeture om ugen, men i dag, da jeg skulle i fitness, løb jeg lige derned, fordi jeg ikke kunne lade være. Hvad sker der med mig?

Jeg har det med at have faser, hvor jeg elsker ting, og så går det lige så stille og roligt væk. Jeg håber, det her løbeværk er kommet for at blive!


En lille opdatering herfra med, hvad jeg fordriver noget af min tid med!

GOD TIRSDAG

Instagram: Sofiebuus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Veganske YouTubers - Mine favoritter