VEGAN CHEESE

Vi eksperimenterer jo lidt med den veganske og vegetariske verden herhjemme i øjeblikket. Det er for mig ikke specielt svært at give slip på selve køddelen, overhovedet ikke faktisk. Jeg elsker derimod ost, så det er en lille udfordring i forhold til at jeg afprøver mig lidt med det veganske.

Jeg faldt over denne veganske ost for noget tid siden på YouTube, hvor de brugte den som ost ovenpå nachos. Nu blev det endelig tid til at prøve den af selv, og jeg synes selv at det blev ret så vellykket! Og så er det NEMT!

Den er også mere en godkendt i en “grilled cheese”/toast. Så til alle veganske toastelskere, så er det her et PERFEKT alternativ!

skaermbillede-2017-08-23-kl-14-42-58

TIL DENNE VEGANSKE OST SKAL DU BRUGE:

3 mellem kartofler

2-3 små gulerødder

3 spsk olivenolie

200 ml usødet mandelmælk/havremælk

2-3 tsk citronsaft

1/2 tsk hvidløgspulver

1/2 tsk løgpulver

1/2 tsk paprika

1/2 tsk salt

2 tsk dijon sennep

1 tsk soya eller tamari

 

Hak gulerødderne og kartoflerne ud i små stykker, kog dem i 15-20 min, så de er bløde at stikke i med en gaffel. Kom derefter alle ingredienserne op i en blender og blend det hele godt sammen i 2-3 minutter, så det er HELT smooth.
VELBEKOMME!

skaermbillede-2017-08-23-kl-14-43-45

PULPBOLLER

Jeg lavede i går en masse juice, da jeg i dag tager en juice cleansing dag. Jeg har derfor en masse pulp, som jeg ikke synes skulle gå til spilde. Jeg har længe gerne ville forsøge mig med pulpboller, så det gav jeg mig i kast med i går. Resultatet synes jeg selv blev ret godt!

Ofte når man laver grøntsagsboller, synes jeg bollerne bliver fugtige, og det ødelægger brødoplevelsen. Derfor var jeg spændt på, hvordan resultatet blev. Da jeg tog dem ud af ovnen var de stadig forholdsvis fugtige indeni, men lader man dem stå natten over med et viskestykke på, er konsistensen en del bedre. Jeg kan kun anbefale disse boller, da de er utrolig sunde – og så er det en nem måde at indtage grøntsager på!

Jeg toppede bollerne med sorte sesam, da de indeholder en masse sundhedsmæssige fordele. Blandt andet er de med til at sænke blodtrykket, fyldt med omega-6, vitaminer og kostfibre!

skaermbillede-2017-07-16-kl-09-19-10

Du skal bruge:

350 g pulp

140 g havregryn (evt glutenfrie)

1 æg

3 æggehvider

2-3 spsk HUSK loppefrøskaller

Salt

50 ml vand

 

Kom det hele i en blender, eller i en skål og ælt det hele sammen. Lad det stå i 10 min, så HUSK aktiveres. Form dem herefter på en bageplade med bagepapir og kom i ovnen i 1 time på 160 grader!

 

LET SOMMERSALAT

Vejret er ikke helt med os i DK i øjeblikket, og derfor tænkte jeg, at en sommersalat kunne hjælpe lidt på vej til et mere sommerligt humør. De hurtige udveje er ikke altid usunde! Jeg biksede denne salat sammen på 20 min, og den smagte helt fantastisk og sommerlig.

Jeg har toppet salaten med hampefrø og sorte sesam. Hampefrø har en nøddeagtig smag og er godt til bl.a. huden. Frøene er fyldt med proteiner, omega-3, omega-6, og fibre der er gode for fordøjelsen! (og så hjælper de på PMS-symptomer). De sorte sesam er gode til at sænke blodtrykket og er fyldt med gode mineraler! Det er en god kombination, og smager fantastisk i salater!

somsal

Til 2 pers. skal du bruge:

  • 300 g kyllingebryst
  • Blandet salat
  • Jordbær
  • 1 pose med mini mozzarellaer
  • Æblecidereddike
  • Sorte sesam
  • Hampefrø
  • Hytteost Cheasy 1,5%

Steg kyllingen, bland salaten sammen med æblecidereddike (IKKE FOR MEGET, det bliver nemt meget krads i det), og kom resten af ingredienserne på. MUMS!!!

VEGETARISKE BROCCOLIPØLSEHORN M. GULEROD

Jeg elsker pølsehorn, men jeg hader tanken om, hvor usunde de fleste “normale” pølsehorn er. Disse vegetariske pølsehorn kan spises med god samvittighed. Fri for smør, sukker og mel og FYLDT med grøntsager! Og så mætter de, og på samme tid virker brødagtige!

Så hvis du har svært ved at spise en masse grøntsager, og elsker pølsehorn, så er disse PERFEKTE!

For 8 stk skal du bruge:

  • 1 broccolihoved uden stilk
  • 2 store gulerødder
  • 100 g havregryn
  • 50 g HUSK/loppefrøskaller 
  • salt
  • 2 æg
  • 3 æggehvider
  • 4 vegetariske pølser fra Vitaquell (købt i MENY)


    Varm ovnen på 170 grader. Skær pølserne over på midten, så der bliver 8. Blend havregrynet til mel. Riv gulerødderne på et rivejern og blend broccolien fint – kom det herefter i et rent viskestykke og pres alt væsken ud. Bland derefter alle ingredienser sammen og lad det stå i 10-20 minutter, så HUSK bliver aktiveret. Det bliver ikke en dej, men det kan stadig formes og er klistret. Så gør hænderne våde og form det rundt om pølserne.
    Stil pølsehornene i ovnen i 30-35 min, og VOILA!

GULERODSKAGE SMOOTHIE

Ja, det lyder nok lidt sært! MEN det smager fuldstændig fantastisk. Især hvis man er en lige så stor smoothie-elsker som mig!

Den er grøn, fordi jeg har valgt også at putte frossen spinat i. Det er en let måde at få grøntsager på, og så kan man faktisk slet ikke smage det deri. Den her smoothie er fyldt med en masse gode ting. Min yndlings ingrediens, og hovedingrediensen, er helt klart guleroden! Gulerødder har et lavt kalorieindhold, og er rig på kostfibre og vitaminer som fremmer fordøjelsen!

For denne smoothie skal du bruge:

1 stor gulerod

2 spsk kanel

1 frossen banan

2 frosne spinatkugler

2 dadler

1 håndfuld valnødder

VAND

Put alle ingredienserne i din blender, og BLEND! Da der er gulerod i skal der blendes ekstra godt, og man skal have tålmodighed. Det afhænger af hvilken blender du har, hvor smooth den kan gøre det!

VELBEKOMME!