Bedste mad i Aalborg

Jeg elsker, som I nok har fattet, mad. Derfor er det vist snart på plads, at få strikket et indlæg sammen omkring gode madsteder i Aalleren. Steder jeg altid benytter mig af, når jeg har lyst til take-away-, café- eller restaurantmad. Hvis du har nogle anbefalinger på lækker vegansk mad i Aalborg, så smid endelig en kommentar. Her kommer mine favoritter:

Café Vi2

En ret populær café i midten af Aalleren. Ofte fyldt op med gæster, og det er megahyggeligt. Min favorit er deres veganske burger. De har gode veganske og vegetariske alternativer, som jeg klart synes er et besøg værd. Derudover er der altid god service, og maden kommer hurtigt. Helt klart et af mine favorit steder.

Penny Lane

En café på Boulevarden, som har en lækker vegansk falafel salat, som jeg er helt vild med. Udover at deres mad er rigtig lækker, en smule anderledes, på den gode måde, så er der også vildt hyggeligt inde. Mega hyggelig indretning. Den er jeg vild med!

Azzurra

.. er en italiensk pizza & pasta kæde, der ligger forskellige steder i Aa. Man kan både spise der, men de har også take-away, hvilket er mit foretrukne. Jeg ELSKER, og har altid elsket deres pizzaer. De er nemlig virkelig lækre, og ikke sådan en typisk snaskepizza fra den lokale. Misforstå mig ikke. Det kan også være lækkert, men sommetider så er en rigtig italiensk pizza altså bare bedst. Og det bedste er!!!!! DE HAR FÅET VEGANSK OST. Det er SÅ lækkert.

Karma Sushi

Mit absolutte favorit sushi i Aalborg. De har den bedste veganske sushi, og så er stedet bare vildt hyggeligt. Klart et besøg værd!

TILBAGE PÅ BLOGGEN

Jeg er tilbage på bloggen. Jeg har holdt en pause, fordi det har været svært, at finde ud af, hvad jeg ville skrive om. Jeg har altid skrevet om mad, og det er også noget, som jeg stadig interesserer mig for og holder af. Jeg tror bare, at jeg har haft brug for, at distancere mig lidt fra konstant at skulle snakke om mad. Det er noget der i forvejen, som I nok ved, har plaget mig meget. Derfor vælger jeg at ændre tema her på bloggen.

Hvad så nu?

Nu er planen, at jeg deler lidt flere personlige glimt fra min hverdag, min tossede tanker og mad. Jeg kommer stadig til, at dele tips og tricks i forhold til mad, men det er ikke kun det, det skal handle om. Det bliver nok lidt á la en dagbog, når jeg lige føler for det. Personligt og skørt. Derudover vil jeg selvfølgelig også dele flere indlæg om, hvordan det hele står til. Hvordan det er, at gå fra “hende der har det rigtig dårligt og hader sig selv” til pludselig at have det godt. Det er en svær balance. Jeg håber, I er lige så klar på det, som jeg er.

Jeg håber, I vil læse med <3

skaermbillede-2018-04-13-kl-21-15-27