“New year, new me” – nytårsforsæt?

Så blev det d. 2 januar. Folk er allerede i fuld gang med deres nytårsforsæt. Min holdning til nytårsforsæt er ambivalent. Jeg har de sidste 5 år haft et nytårsforsæt, der har handlet om, at jeg skulle tabe mig. Det lykkes mig tilbage i 2014, og det er jo efterhånden ved at være lidt tid siden. Sidste år tabte jeg mig, men siden hen har jeg taget på igen, tabt mig, taget på igen osv. og det er ikke særlig holdbart i længden. Det hele skal ikke handle om at tabe sig. Det skal være realistisk og ikke nær så firkantet, som “jeg skal tabe mig”, og så er der ikke mere i det. Det her indlæg har efterhånden været længe undervejs, fordi jeg synes at alt det her med nytårsforsæt på mange måder er åndssvage. “New year, new me” – not. Når det så er sagt, så kan jeg godt se meningen med, at vi træder ind i et nyt år, en “ny start” og en mulighed for at skabe et år, hvor man udvikler sig.

Mit eneste “nytårsforsæt” dette år er, at gøre ting, der er godt for mig. Det lyder måske lidt åndssvagt, men jeg har tænkt mig at gøre ting, som jeg ved, er godt for mig og fokusere på det. Jeg vil lave en liste her for, hvad mine forsæt er, at gøre mere af i 2018:

  • Lave en masse yoga, fordi det er noget jeg er blevet totalt bidt af og det gør mig glad.
  • Gå flere ture, fordi det er rart at få luft til hjernen og det giver mig en ro.
  • Der skal ikke være nogle madvarer, der er forbudte.
  • Spise den mad, jeg ved er god for mig. Med det mener jeg ikke, at jeg skal spise chips og dip og pommes i lange baner. Jeg skal spise den mad, som jeg ved min krop er glad for. Som nærer den. Jeg vil prøve at spise for at leve, og ikke leve for at spise.

Jeg håber at mit indlæg her, på en eller anden måde, kan være med til at slette alle de åndssvage nytårsforsæt, der hedder “jeg skal tabe mig”, “jeg spiser aldrig mere slik”, “hele 2018 spiser jeg ikke usundt”-ish. Det er alt for firkantet, uholdbart og ikke noget der gavner i længden. Sæt hellere nytårsforsæt, der gør dig GLAD. Det er mit fokus i 2018. At gøre en masse ting, der gør mig glad. At omgive mig selv med mennesker, der gør mig glad, motiverer mig og som jeg ved ønsker mig det bedste.

Tilbage er der bare at sige GODT NYTÅR. Jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år uden alt for mange tømmermænd!

skaermbillede-2018-01-02-kl-12-01-54

16. DEC // SPISEFORSTYRRELSE?

GLÆDELIG 16. DECEMBER. Her sidder jeg og tænker over, hvor meget kalorietælling gennem tiden har styret mig. Hvor unødvendigt det er at tælle kalorier, hvis man bare spiser med sin sunde fornuft. Det er ikke nødvendigvis, fordi jeg har ladet være med at spise det, jeg ved der indeholder mange kalorier, men samvittigheden og humøret efterfølgende er dårlig resten af dagen. Forrige fredag var jeg hos min psykolog, det var inden min aftale med en veninde om, at vi skulle ind og spise nachos, og allerede der havde jeg dårlig samvittighed, fordi jeg vidste at jeg både skulle spise nachos OG chips senere på dagen. Men det skal der sgu fandeme også være plads til, haha.

Jeg synes selv, at jeg er ret så ærlig her på min blog. Det er jeg, fordi det hjælper mig selv. Udover det får jeg rigtig ofte beskeder fra folk, som synes at det jeg skriver, hjælper dem. Om ikke andet til i hvert fald ikke at føle sig alene. Det her er nok mit mest personlige indlæg. Det er det fordi alt det her med kalorietælling og spiseforstyrrelse jo ikke bare lige er en opskrift eller et indlæg omkring mine madfavoritter. Derimod er det noget af det allermest sårbare og personlige, og jeg synes det er så megavigtigt, at det ikke nødvendigvis er et tabu at snakke om.

Spiseforstyrrelse?
Det er vigtigt for mig, at understrege, at det her IKKE er råd til, hvordan du skal tabe dig eller hvordan du skal blive sundere. Tværtimod. Det er bare for at fortælle lidt om, hvad nogle af mine problemer er i forhold til mad. Jeg planlægger hele tiden inde i mit hovede, hvad jeg skal spise næste gang. Hver aften inden jeg går i seng planlægger jeg, hvad jeg skal spise næste dag. Ofte sker der det, at jeg ikke ender med at spise det jeg havde planlagt = dårlig samvittighed igen. Shit, hvor lyder det bare megaåndet, når jeg sidder og skriver det ned. Jeg har altid set en spiseforstyrrelse som, at enten så er du MEGAtynd eller megatyk. Meget sort-hvidt-agtigt, men det er jo ikke rigtigt sådan det hænger sammen. Jeg ved stadig ikke helt, hvad det er i mit hovede, der gør det hele så forkert, men det er jeg heldigvis ved at få hjælp til.


Mit budskab med det her indlæg er ikke, at man nødvendigvis har en spiseforstyrrelse, overhovedet, fordi man tæller kalorier, det er vigtigt for mig at understrege. Men er det virkelig dét værd, at tælle kalorier? At vide hvad der er af kalorier i alt hvad du spiser? Efter min mening så gør det sgu mere skade end gavn. Pas på dig selv, og tænk på dig selv! Det er altså også ok, at sætte sig selv og sine problemer i første række engang i mellem.

Jeg har sådan lyst til at skrive alt muligt med, at jeg ikke håber, at din mening om mig bliver ændret, fordi jeg åbner op om mig og mine skavanker, men på den anden side… så gider jeg ikke undskylde for, hvem jeg er. Derudover er en spiseforstyrrelser ikke en identitet. Jeg er som jeg hele tiden har været! Skål på det!

Det blev også en længere smøre. Hvis I er interesseret kan der komme en Pt. 2 engang, når jeg er klar til at åbne mig mere op!

GOD WEEKEND OG GODE VIBES FRA MIG <3

25484952_10214297736014649_869928617_o

 

15. DEC // YOGA & STRESS

GLÆDELIG 15. DECEMBER. I og med at jeg jo, som folk nok efterhånden har fattet, døjer med stress og depression, så foreslog psykolog-damen mig at starte til yoga. En ting jeg LÆNGE har været imod. Jeg tror mest af alt fordi jeg er en pige af utrolig dårlig tålmodighed. Jeg er ikke til alt det der NAMASTE-fis og “træk-vejret-helt-ned-i-fødderne”-agtige noget – TROEDE JEG. Jeg måtte efter over et år overgive mig, og prøve at tage med til en yogatime hos Pernille Skall i PS STUDIO, og jeg kan faktisk ret så godt lide det. Så godt at jeg har lavet det et par gange herhjemme også med hjælp fra gode gamle YouTube.

Jeg tænkte, at jeg hellere må dele noge af dem, jeg synes er gode på YouTube. En lille service til dig, der måske også kunne tænke dig at prøve lidt yoga af derhjemme. Jeg ser ikke just pæn ud, når jeg laver yoga. Derfor er det en fordel at kunne gøre det herhjemme uden at nogle behøver at dømme mig!

skaermbillede-2017-12-15-kl-11-35-08

Jeg ønsker mig en yogamåtte, da det ikke er noget jeg ejer endnu. Jeg har blandt andet DENNE på min ønskeseddel, der er 20% på, og så er den bare smuk.


En af dem jeg har opdaget på YouTube, som jeg godt kan lide her hende HER, Adriene.

Forleden kørte jeg DENNE, som jeg synes hjælper utrolig meget til at slappe af.

Inden jeg skal sove kan jeg godt lide at køre f.eks. DENNE session igennem eller DENNE. Generelt er har profilen Psycetruth sindssygt mange gode videoer, som jeg glæder mig til at prøve flere af. Jeg laver det bare i stuen, tænder nogle stearinlys, tager behageligt tøj på og slynger håret op i en knold.


Jeg vil virkelig anbefale yoga, hvis du er stresset, lider af depression eller andre ting. Eller generelt bare hvis du vil finde dig et frirum, hvor du ikke skal tænke på alt stress i hverdagen, men kun dig selv.

God weekend <3 

14. DEC // En weekend jeg aldrig glemmer

Glædelig 14. December. Tid til endnu et indlæg fra min seje veninde Nikoline, der fortæller om en weekend i starten af hendes sygdomsforløb hun aldrig glemmer.

Fredag d. 7. januar 2011

Inden denne fredag havde jeg været nede ved min egen læge 2 gange, da der var begyndt at vokse en bule på min hals. Den gjorde så ondt at jeg næsten ikke kunne spise/synke. Men min egen læge sagde, det ”kun” var nogle irriterede kirtler, så det ville forsvinde med tiden. Men…

Jeg kommer så ind hos en anden læge i Aalborg, hvor hun kun lige når at kigge på mig, før hun hurtigt sørger for at få mig indlagt og min hals bliver undersøgt. Det hele sker faktisk rigtig hurtigt, og før jeg aner det får jeg tildelt en seng i en stue, ved siden af en ældre dame. Dengang var jeg 16 år, og var nu indlagt på en voksenafdeling hvor pårørende (inklusive forældre) skulle gå når besøgstiden var forbi. Senere denne fredag får jeg foretaget en almindelig scanning og en CT-scanning.

Lørdag d. 8. januar 2011

Min mor kommer så tidligt hun må, for jeg skal videre ned til øre-næse-halsafdelingen. Her skal jeg have foretaget en kikkertundersøgelse over 2 omgang. Efter undersøgelsen bliver min mor og jeg vist ind i deres venteværelse uden nogen form for besked. Det skal lige siges vi kom derhen ved 8-tiden, og først kl. 16:30 får vi ENDELIG besked – efter at have læst alle damebladene igennem adskillige gange, og fastende (uden jeg havde fået besked på hvorfor jeg skulle faste). Beskeden lød på at jeg skulle opereres dagen efter. En meget overraskende, og ikke mindst skræmmende besked.

Der begynder det at gå op for min mor og jeg, at det ikke bare var en lille bule. Det er også så akut at de bliver nødt til at indkalde deres overlæge, som havde fri på denne hellige søndag, for at han kunne operere mig. For mig var dette skræmmende nok i sig selv..

Mine forældre og jeg prøvede at hygge os så godt som muligt, trods omstændighederne. Men der var ingen tvivl om, at vi alle tre allerede der kunne fornemme der var noget galt.

Søndag d. 9 Juli 2011 – Operationsdagen!

Det var med en skræmt nervøsitet at jeg blev hentet 9:30 i min hospitalsseng. Det var for mit vedkommende, første gang jeg havde været indlagt pga. større undersøgelse, og ikke mindst pga. en operation.

2 timer efter vågnede jeg op fra operationen, en smule fortumlet og noget øm i halsen. Men det hele (troede jeg) var nu ovre, og operationen gået efter planen.

Efter opvågningen blev jeg hentet af ambulance og kørt på børneafdelingen. Her blev jeg mødt af en helt anden rar og dejlig følelse og atmosfære. Og så fik jeg også tildelt mit helt eget værelse. Lige i den situation, betød det meget for en fortvivlet og bange 16-årig pige, og ikke mindst forældrene.

Jeg for tildelt Stue 7 –hvilket står tydeligt for mig dagen i dag. Min lillebror kom senere, og aftenen blev brugt å hygge og ikke mindst en lettelse over at operationen var ovre. Dog blev der stadig taget masser af blodprøver.

Og så kom den mest uventede besked: ”Vi har fundet frem til at resultaterne og prøverne viser at du har kræft, knuden i halsen var desværre ondartet…

Wow, den besked skulle vi alle lige sluge. Jeg nåede dog næsten ikke at tænke over det, for min krop var fyldt helt op med alle indtrykkene, operationen og det hele. Min krop gik i chok, dengang lægen kom til beskeden. Alt hvad han sagde derefter husker jeg næsten ikke. Og det var først dagen efter, at jeg virkelig fandt ud af hvor slemt det egentligt var, da jeg fik givet alle de praktiske informationer, og jeg egentlig fik en mere forståelse hvad kræft var. For det var i sig selv også noget meget fremmed for mig, som min familie (heldigvis) ikke har haft meget bekendtskab med.skaermbillede-2017-12-14-kl-10-51-27

skaermbillede-2017-12-14-kl-10-51-19
Her er et billede af mig før kræftsygdommen, og et billede af dagen efter min operation i halsen hvor jeg skulle starte op på kemobehandling med det samme.

Inden kræftsygdommen

Få dage efter jeg er startet op på kemobehandling

Jeg har valgt at fortælle om denne weekend i januar 2011 fordi, det var en weekend som jeg kan huske –  som var det i går! Her viser det virkelig hvordan mit liv som en almindelig ung pige, bliver forvandlet til et liv hvor du egentlig ikke er herre over din egen krop. Og et liv, hvor jeg aldrig vil komme til at vende tilbage til den jeg var før.

I næste del, vil jeg fortælle om det næste forløb. Selve opstarten og hvad en kræftsygdom egentlig betyder. Jeg håber virkelig i har taget jer tid til at læse, og ikke mindst vil læse med næste gang 🙂

 

Tusind tak!

Nikoline ♥

Older posts