ALTERNATIVE KANELSNEGLE

Jeg ELSKER kanelsnegle, og har længe gået og tænkt over, hvordan jeg får lavet de almindelige fyldt med sukker og smør, om til en sundere udgave – som også smager lige sådan!
Der er én vigtig OG sund ting i kanelsnegle: KANEL. Kanel er godt for helbredet. Det indeholder fibre, antioxidanter og er rigtig godt mod blodsukkeret. Det kan få det til at falde med ca. 30%, og så er det også rigtig godt for fordøjelsen!

Derfor vil jeg gerne vise, hvordan man får lavet den usunde kanelsnegl om til en sundere og mere nærende en af slagsen! OG så er de endda veganske, så de kan nydes med endnu bedre samvittighed!

skaermbillede-2017-07-16-kl-16-53-10

Til at lave disse lækre kanelsnegle skal du bruge følgende:

Dejen

8 dl blendet havregryn – jeg brugte glutenfrit

2 tsk bagepulver

1 tsk salt

4 modne bananer

1 dl kokosolie

1 tsk vaniljepulver

Fyld

26 saftige dadler (vigtigt, ellers skal de stå i blød i mindst 20 min)

1 dl vand

3 tsk kanel

 

Sæt ovnen på 200 grader.
Bland først de tørre ingredienser, blend derefter bananerne og smelt kokosolien. Bland derefter dejen godt sammen, og lad den stå, mens du laver fyldet.
Til fyldet blendes dadlerne sammen med 1 dl vand og 3 tsk kanel til en cremet masse.
En god idé til at rulle dejen ud er, at lægge et stykke bagepapir, dejen, og så et stykke bagepapir mere ovenpå, da det gør det lidt lettere, så dejen ikke sætter sig fast på kagerullen. Herefter ruller du dejen ud, alt efter hvor tynd den skal være, tager det øverste bagepapir af, kommer fyldet på, og ruller den sammen. Så kan du skære kanelsneglene ud, alt efter hvor tykke du vil have dem. Det er forskelligt, hvor mange der bliver til, alt afhængig af, hvor tykke de laves! Derefter skal de i ovnen i 10 min, og VOILA !!!

De kan varmt anbefales! Held og lykke!

 

GRØD-GULERODSKAGE

Det handler om at finde sunde alternativer. Jeg skal være ærlig at erkende, at den her diæt-halløj SLET ikke er gået som planlagt. Grundet studentergilder mm. gjorde det det svært. I forhold til alkohol blev det dog kun til vodka danskvand/skinny bitches herfra, men vidste du godt, at din forbrænding er i nul dagene efter du har drukket alkohol. Jeg har hygget mig lidt for meget, og det er selvfølgelig dumt, men jeg har også spist sundt!

Jeg så forleden en pige, jeg følger på Instagram (fitnessbyannesophie), som postede en gulerodskage i en sundere udgave, og de sidste par dage har jeg haft vildt meget lyst til kage. Hvilket jeg normalt ellers aldrig rigtigt har. Jeg er ikke den store kage-elsker. MEN jeg har bare haft en stor trang til noget sødt. (udover den Ben&Jerrys min veninde og jeg fik spist i går…. og det slik min kæreste og jeg spiste i fredags, øv … shame on me…). Men en ting man skal huske sig selv på er, at det aldrig er for sent, og lige som at det ikke er det éne sunde måltid, der gør dig slank, er det heller ikke det éne usunde måltid, der gør dig tyk. Det er de små valg man tager og så er det op på hesten igen!

Den her “kage” er vildt lækker, og skulle den søde tand melde sig, så er den her altså et virkelig lækkert sundt alternativ.

skaermbillede-2017-07-02-kl-20-03-14DU SKAL BRUGE:

  • 50 g havregryn
  • 50 g revet gulerod
  • 25 g revet squash
  • 60 g æggehvide
  • 1 dl vand
  • 1 tsk zero gold
  • lidt sødemiddel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 spsk kanelRør ingredienserne sammen, og kom i mikroovnen i 3-4 minutter. Top den med glasur hvis du har lyst – dertil skal du bruge: 20 g vanilje proteinpulver (evt. denne), 10-15 g sukrin melis og lidt vand. Det er et virkelig godt alternativ, og smager virkelig lækkert! Håber du kan lide den, og tak til den søde og smukke Anne Sophie for at jeg måtte hapse hendes lækre opskrift! 

 

VEGETARISKE BROCCOLIPØLSEHORN M. GULEROD

Jeg elsker pølsehorn, men jeg hader tanken om, hvor usunde de fleste “normale” pølsehorn er. Disse vegetariske pølsehorn kan spises med god samvittighed. Fri for smør, sukker og mel og FYLDT med grøntsager! Og så mætter de, og på samme tid virker brødagtige!

Så hvis du har svært ved at spise en masse grøntsager, og elsker pølsehorn, så er disse PERFEKTE!

For 8 stk skal du bruge:

  • 1 broccolihoved uden stilk

  • 2 store gulerødder
  • 100 g havregryn
  • 50 g HUSK/loppefrøskaller 
  • salt
  • 2 æg
  • 3 æggehvider
  • 4 vegetariske pølser fra Vitaquell (købt i MENY)


    Varm ovnen på 170 grader. Skær pølserne over på midten, så der bliver 8. Blend havregrynet til mel. Riv gulerødderne på et rivejern og blend broccolien fint – kom det herefter i et rent viskestykke og pres alt væsken ud. Bland derefter alle ingredienser sammen og lad det stå i 10-20 minutter, så HUSK bliver aktiveret. Det bliver ikke en dej, men det kan stadig formes og er klistret. Så gør hænderne våde og form det rundt om pølserne.
    Stil pølsehornene i ovnen i 30-35 min, og VOILA!

HAVREGRYNSCOOKIES M. CHOKODADELFYLD

Jeg lavede for noget tid siden nogle VILDT lækre kanelsnegle (find dem HER), som jeg har haft lyst til længe. I går fik jeg så idéen, at lave nogle cookies med dadelfyld, som minder lidt om dem. Jeg har ikke set dem før, men de blev ret så vellykket, hvis jeg selv skulle sige det!

De er både veganske og frie for raffineret sukker! Perfekte som en eftermiddagssnack! OG så tager de ikke ret lang tid at lave, da det er en simpel opskrift. Det kunne også være lækkert at blende havregrynet til mel, men jeg kan godt lide, at der er bid i det!

Du skal bruge:

5 dl havregryn

4 spsk fiber sirup gold

3 spsk usødet æblemos

Fyld:

10 juicy dates

1-2 spsk raw kakaopulver

lidt salt

Sæt ovnen på 175 grader. Bland først ingredienserne sammen til selve cookien, og flad dem ud i den ønskede størrelse. Blend alle ingredienserne til fyldet sammen, og smør på, og læg derefter placér dejen ovenpå også. Pensel cookies’ne med æblemosen og drys kanel henover.

Giv dem 10-15 minutter og lad dem køle af! Og SÅ er de klar!! VELBEKOMME!



RAW CHOKO-CASHEWBARS

Jeg er vilde med sunde snacks, og prøver altid at have nogle klar til, når den søde tand melder sig. Jeg lavede nogle figen-chokobarer forleden som skal bages – dem kan du finde HER , men jeg havde lyst nogle som var hurtige, lette og EKSTRA chokoladeagtige.

PERFEKT til en fredag aften! Og er helt sikker en del af min fredagsslik – dog også med en lille slikskål. Det er jo fredag!

For at lave disse skal du bruge følgende:

80 g cashewnødder (andre nødder kan også bruges)

90 g dadler

3-4 dl havregryn (eller indtil de har den ønskede konsistens)

2-3 spsk raw kakaopulver

2-3 spsk vand

Blend alle ingredienser sammen og flad massen ud på bagepapir i en firkant. Put massen i fryseren så længe du nu har tålmodighed til! Jeg lod dem stå i 1,5 time. Derefter tages massen ud og skæres ud i barer. De kan også skæres i små “konfekt” stykker.

VELBEKOMME og GOD WEEKEND!

Older posts