MIN HISTORIE – VIDEO

Så har jeg lavet endnu en PERSONLIG video. Jeg har prøvet at forklare lidt overordnet om, hvordan min “rejse” mod at blive sund har været svær til tider – og stadig er. Jeg håber at I tager godt i mod den!

Det er VIGTIGT for mig at sige, at vægt ikke definerer dig, og det er ikke tallet på vægten der skal ødelægge din glæde i livet !!!! 

Det prøver jeg selv at få ind i mit hoved. Jeg var bare derude, hvor vi var nødt til at kigge på vægt og tal!!!

Mental sundhed #1

Det er vigtigt for mig, her på bloggen, at understrege, at sundhed ikke kun handler om hvad man spiser! Det er også vigtigt for mig at understrege, at vi er vidt forskellige individer alle sammen, og det er fantastisk! Jeg har gennem de sidste mange år haft perioder, hvor jeg har været enormt selvdestruktiv. Jeg kunne derfor godt tænke mig, både for min egen skyld, men også i et forsøg om at hjælpe andre, at få det ned på skrift!

Min vej til mental sundhed
Jeg har hele mit liv dyrket meget sport i forbindelse med badminton og fitness. I 2.g begyndte jeg at interessere mig ekstra meget for sund mad og træning og skruede derfor op for flere træninger og ned på maden. Det skal understreges at jeg aldrig har været megaundervægtig, men jeg tabte mig meget. Sundhed for mig dengang var alt for meget træning ift. hvor meget jeg spiste. Jeg skulle bare tabe mig. Jeg talte ofte kalorier, og det har resulteret i, at jeg den dag i dag ved, hvor mange kcal der er i de fleste ting. Det kan være en stor belastning ikke, at nyde et lækkert stykke kage eller andet, uden at skulle sidde og tænke på, hvor mange kcal det indeholder.
Det kan godt være, at jeg tabte mig, men jeg var ikke GLAD. Og kunne heller ikke se, at jeg rent faktisk var tynd OG god nok som jeg var!
I 3.g fik jeg en skade i højre arm, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne træne og besluttede mig derfor for, at så kunne det hele være ligemeget. Så spiste jeg som det passede mig. Dét resulterede selvfølgelig i, at jeg tog en masse på. Sabbatåret og en tur til USA gjorde det ikke bedre. Jeg tog endnu mere på og blev derfor OVERVÆGTIG. Det skal siges, at i løbet af disse år sagde jeg sådan ca. 5 gange dagligt til mig selv “jeg spiser ALDRIG usundt igen, og jeg starter med at træne I MORGEN…”. Når man siger det til sig selv hele tiden, men ikke overholder det, og bare spiser usundt bliver man automatisk i sindssygt dårligt humør. Især når man har gået SÅ meget op i sundhed og skabt sig en del viden omkring det. At vide hvad man så gør ved sin krop hjælper bestemt ikke på humøret.

Jeg fik NOK og tænkte at mit liv ikke skulle fortsætte i sådan en rutjsebanetur af følelser og selvhad. Jeg kontaktede derfor Pernille Skall. Den sejeste dame jeg kender!!! Hun er personligtræner, ernæringsekspert og MEGET mere! Men hun får et helt indlæg for sig selv, når jeg føler mig klar til at fortælle om min vægttabsrejse!

For at dette indlæg ikke bliver for langt er dette #1 ud af flere, så STAY TUNED !!!!

Sådan holder du dig sund!

Det kan være svært at fastholde motivationen til at holde sig sund. Jeg har derfor her nogle eksempler på, hvad der, synes jeg, hjælper når den søde tand melder sig og motivationen er i bund!

Stop med at forbyde ting
Tit sætter man sig et mål, og man er så motiveret, og siger til sig selv, at man aldrig må spise usundt igen! Oftest holder det ikke længere en 1-2 uger, så falder man i, og så kan man gå og være sur på sig selv. Det ender tit ud i, har jeg selv erfaret, at man i 1-2 uger er streng med sin kost, hvorefter man falder tilbage i den samme gamle rutine med usundt mad. Så bliver det en ond cirkel, hvor man er sund, usund, sund, usund osv. Derfor er mit bedste råd her: find alternativer til det usunde mad!
Stort set alt mad vi spiser har sundere alternativer. Det er en af de ting jeg selv prøver at få ind i min hverdag, hvis den søde tand skulle melde sig.

Hold dig sund:

Find alternativer. Der er ALTID alternativer til det usunde, der gør at du kan spise det med langt bedre samvittighed og ikke skal føle dig skyldig. (Der kommer i morgen en idé til en sundere version af en pizzabund!)

Spis frosne/friske bær i stedet for slik. Det både smager lækkert OG er sundt og godt for dig.

Spis en håndfuld mandler. Mandler hjælper med at stille sulten hvis du er lidt lækkersulten. Put dem evt i ovnen på 170 grader i 40 minutter. Sæt ikke temperaturen for høj, da det sunde fedt i mandlerne forsvinder.

Vær organiseret. Hav altid sunde snacks klar, hvis du skulle blive lækkersulten.

Find mad du elsker. Find sund mad du elsker, så du craver det i stedet for det usunde mad!

Start dagen med et stort glas vand med citron! ?Det holder dig hydreret efter en lang nattesøvn uden vand og så sætter det gang i fordøjelsen!

– Drik en masse vand i løbet af dagen. ?Drik et stort glas vand før et måltid (evt også efter). Det hjælper med at stille sulten og gøre dig hurtigere mæt. Det stopper dig i, at spise mere end du behøver!

Jeg håber at mine råd kunne hjælpe dig lidt på vej til, hvordan du holder dig sund uden at skulle sætte en masse grænser!

    Newer posts