CINNAMON PUMPIN CAKE

Som jeg har skrevet før, så elsker jeg hokkaido græsker, fordi det kan bruges til så mange forskellige ting. Jeg stod med 2 hele græskar, og skulle lave et eller andet med det, så de ikke blev dårlige.

Jeg forsøgte mig derfor med en meget efterårsagtig kage, og den blev SÅ god.

skaermbillede-2017-10-17-kl-19-04-01

DU SKAL BRUGE:

  • 1/2 hokkaido græskar
  • 400 ml havregryn
  • En MASSE kanel!!!!
  • 2 spsk bagepulver
  • 10 dadler
  • Salt
  • 2 spsk kokosolie (Jeg brugte neutral smag)
  • 100 ml plantemælk (Jeg brugte havredrik)
  • 3 spsk chiafrø blandes med 6 spsk vand (chia egg)

Kog græskaret til det bliver helt blødt. Blend alle ingredienserne sammen i en blender. Lad det stå i 10 minutter, og varm ovnen op til 190 grader.

 

OCD, angst & dårlige perioder pt. 1

Min blog omhandler for det meste lækre opskrifter og positive ting… Men nu kommer vi ind i den mørke tid, og jeg kan mærke, at jeg har brug for at sætte ord på mine tanker.

Jeg har tænkt meget over, hvor personlig jeg egentlig har lyst til at være her på min blog. Indlægget her har været længe undervejs i mine tanker, men jeg har ikke fået sat mig ned for at skrive. Jeg har det ikke så godt for tiden. Jeg er bestemt ikke perfekt.

Over et par indlæg vil jeg prøve at skrive lidt om OCD, angst og svære perioder.

a45fcd01-9e63-41e9-85aa-e0aec5aa8b64


3.g
Jeg tror at det hele startede i starten af 3.g. Egentlig tror jeg af min OCD altid har eksisteret i mig, men det har jo altid bare været en del af mig. I starten af 3.g ramte jeg ind i en dårlig periode. Jeg fik en depression, og når jeg rammer ind i sådan en periode følger der ekstra meget OCD med.

Jeg tror både, at jeg skriver det her indlæg for at forsøge at hjælpe andre, men også for at få mine egne tanker ned. For at hjælpe mig selv.

Jeg startede selvfølgelig med at tage en snak med mine forældre. Egentlig startede det bare ud med at være, at jeg havde et lille problem med alt det her mad-ræs, der kører rundt i en teenagepiges tanker. Det ved jeg at jeg ikke er ene om, men jeg havde brug for at snakke med en, som ikke kendte mig i forvejen. Jeg havde ikke fortalt mine forældre om OCD, fordi jeg ikke helt var klar over, at der var noget der hed OCD. Og at det hele som sagt var en del af min hverdag.

Vi blev enige om, at kontakte en skolepsykolog på det gymnasie jeg gik på. Det var en forfærdelig og god dag på samme tid, og jeg husker den tydeligt. Det var første dag jeg fik sat ordentligt ord på, hvad jeg gik og fumlede med.

Jeg kan huske at jeg løbende i en periode skrev ting ned, når jeg følte dem. Og skrev alle de belastende OCD-handlinger ned, når jeg gjorde dem. Det blev efterhånden til en lang liste, og jeg tror hurtigt at skolepsykologen kunne se, at det var en lidt for stor mundfuld for ham.

Hvad er OCD?
Jeg tror at langt de fleste ved, hvad OCD er. Det er en psykiatrisk lidelse, hvor man oplever tvangstanker og tvangshandlinger. Nu lyder jeg sikkert skrupskør, og når jeg tænker over alle de åndssvage tvangshandlinger – og tanker jeg har haft gennem tiden, så kan jeg love alle og enhver for, at man også selv føler at det er helt åndssvagt.

  • Jeg kan huske at jeg hver aften havde svært ved at sove, fordi jeg følte at der var en mand der gik rundt udenfor mit vindue. Og så følte jeg at han ville sætte ild til huset.
  • Når min far skulle ud at køre langt, var jeg altid nødt til at tænke på det værste der kunne ske, for så skete det ikke.
  • Jeg skulle ALTID skylle mit glas 3 gange inden jeg kunne fylde vand i det – ellers var det ikke rent, følte jeg.
  • Jeg var bange for, at alle mennesker var onde og ville mig ondt. Jeg var derfor vildt dårligt til at snakke med fremmede, hvilket jeg normalt ikke plejer.
  • Jeg var bange for at stå på en altan højt oppe, for hvad hvis jeg hoppede ud? Bange for at have en kniv liggende på køkkenbordet, for tænk hvis der kom indbrud, så var kniven der.
  • Jeg var bange for, hvis der lå en kniv på bordet, at jeg “kom til” at skade mig selv.

Jeg er klar over, at alle de her ting lyder helt åndssvagt, og tit tænker man “tag dig nu sammen”, men det KAN man bare ikke!

Det har var blot få eksempler på, hvordan min OCD gjorde at jeg blev kørt træt i det hele. Jeg turde ikke at være væk fra mine forældre, for hvad hvis er skete dem noget. Det problem døjer jeg stadig med i dag.

Dette var en lille del, pt. 1, af min histore med OCD, angst og depression. Hvad der skete efterfølgende må komme i en pt. 2, hvis der er interesse for det.


Jeg er meget i nervøs for, hvordan det her indlæg bliver taget imod.
Det er nok mit allermest personlige indlæg jeg har lavet indtil nu,
og der kommer en pt. 2, hvis folk har lyst til at høre mere.

 

 

VEGANSKE BANANPANDEKAGER

Hvis der er noget jeg virkelig bare ELSKER, så er det altså pandekager. Det minder mig om da jeg var lille. Det har altid været en favorit! Men jeg elsker at lave ting om til sundere alternativer, og bananpandekager har længe været ret populære. De fleste opskrifter jeg har fundet på nettet før i tiden har indeholdt æg, og dem vil jeg helst undgå, hvis det er muligt – og det er det nærmest altid. Derfor har jeg denne lækre opskrift til Jer, som jeg håber I vil kunne lide!

Herhjemme er de et KÆMPEhit, og de fik endda 10 ud af 10 stjerner, HA HA. De mætter utroligt meget, men er SÅ lækre og svampede.

skaermbillede-2017-10-03-kl-12-15-05

Du skal bruge:

1,5 banan, eller 2 små

1 dl havregryn

0,5 dl plantemælk (havremælk er lækkert)

1 tsk bagepulver

1 spsk æblecidereddike

1 spsk sirup (jeg brugte kokos sirup)

1 spsk kanel

 

Blend alle ingredienser sammen, lad blandingen stå i 10 min, varm panden op (helst en slip-let pande), skal stå på middelvarme. Put lidt fedtstof på, hvis du ikke har en slip-let. Bag dem som små pandekager. Server med lækker topping! VOILA, MEGAgode !!! 

 

PIIIINLIGT #1

Jeg kan VIRKELIG være et klodset menneske sommetider. Her er blot 2 ud af mange pinlige ting jeg har gjort. Hvis dette indlæg bliver taget godt imod, kommer der klart flere af den slags. Her kommer de:

#1 Gået ind i en anden mands bil

Jeg var på vej ned for at tage bussen. Jeg gik og snakkede i telefon, og pludselig ser jeg min fars bil. Jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke stopper op og ruller vinduet ned eller noget. Jeg råber derfor “HALLO?!”, bilen stopper, og jeg går hen og åbner døren, stikker hovedet ind og får råbt “HVORFOR STOPPER DU IKKE?”, da jeg ser, det ikke er min far, men en vildt fremmet mand.

Jeg går i panik og lukker bare døren i med det samme uden at sige noget, og går videre………. PINLIGT
skaermbillede-2017-09-26-kl-13-15-06

#2 Løbet ind i en glasrude

Få uger før jeg blev 18 var min veninde og jeg i byen. Jeg mødte nogle megasøde piger, som jeg sad og snakkede med. De arbejdede for noget der hedder Eventure Booking, som spurgte om jeg ikke kunne være interesseret i at blive eventpige hos dem. Jeg var 17 år, og synes bare at det var ALLETIDERS idé….. og jeg ville derfor løbe ud for at hente min veninde, der stod udenfor natklubben. Jeg var selvfølgelig fuld, og skulle bare ud at fortælle hende det med det samme, så jeg nærmest LØBER LIGE IND I GLASDØREN, fordi den selvfølgelig ikke når at åbne med den fart jeg havde på…. Jeg var også så heldig, at der stod en masse på den anden side, der stod og så det, så det var SUPERfedt.

Jeg var åbenbart så fuld og ligeglad, at jeg blev inde i byen, selvom jeg havde blod i hele hovedet og en forstuvet næse. Det var bare en god aften 🙂

 

 

Older posts