9. DEC // DETOX

GLÆDELIG 9. DECEMBER. Med alle julefrokosterne og alt den lækre julemad er det altid rart med en sund og udrensende morgenmad. Jeg har derfor lavet denne grønne smoothie på bare 3 minutter. Det er både hurtigt og megagodt for dig!

I denne smoothie er der brugt spirulinapulver. Hvis du har fulgt med i noget tid ved du, at jeg tager spirulinashots (Læs HER) og også tabletter. Jeg kan mærke at det udrenser, og så er det et af de sundeste superfoods. Det smager bestemt ikke lækkert, nærmest frygteligt, men i små doser kan man langsomt vænne sig til smagen.

Hvis din blender ikke er super god til at blende det helt smooth, synes jeg, at det er en fordel at bruge frosne grøntsager, frugt osv! Jeg har dog anskaffet mig en af de allerbedste blendere, nemlig DENNE. Den har jeg ønsket mig SÅ længe, og endelig er den min. Jeg bruger den MINDST én gang om dagen, og den er fantastisk. Den kan rense sig selv, og det er en fordel for mig, fordi jeg HAAADER at gøre sådan nogle ting rene, haha.

img_5038

FOR DENNE DETOX-SMOOTIE SKAL DU BRUGE:

1 frossen banan

2 spinatkugler

3 stilke grønkål

Frosne broccoli, blomkål og gulerødder (Jeg købte en pakke med blandede)

1/2 tsk spirulinapulver

1 tsk macapulver

1/2 citron – Hvis du har en god blender, så tag skrællen med

Lidt frisk ingefær

Vand

Evt. isterninger

8. DEC // MØD NIKOLINE

GLÆDELIG 8. DECEMBER. Nu er det tid til at du skal møde en af mine sejeste veninder!

Du er kommet til det sted i dit liv hvor du nu skal til at være ung,
nyde det festlige byliv, måske have din første rigtige kæreste, i gang med en
videregåendeuddannelse og generelt skal du i gang med at finde dig selv,
blive mere selvstændig og stille begynde at danne dig selv i en mere voksen version.
Men så er det at du får en livstruende besked.
En besked der vil få store konsekvenser for dig og vende dit liv 180 grader.
Det var hvad der skete for mig d. 9 januar 2013
.”

skaermbillede-2017-12-08-kl-10-15-57


Inden jeg kommer for godt i gang med den del, vil jeg lige introducere mig selv kort for jer

Jeg er en pige (eller nok på vej til at blive en ung dame) på 22 år der bor i hjertet af dejlige Aalborg. Nikoline Holm, 159 cm på en god dag og født i Skive – det er hvad der står i mit pas.

Til at starte med, vil jeg lige kort fortælle hvad i bl.a. vil komme til at høre fra mig af.

D. 9 Januar 2013, da jeg var få uger fra at fylde 16 år forandrede mit liv sig for altid. Den dag fik jeg cancerdiagnosen Leukæmi, som også kaldes blodkræft. Det betød en kemobehandling på 2 ½ . En lang lang rejse, hvor jeg i dag nu kan kalde mig sygdomsfri, men også med en liv der er mærket deraf.

Jeg er også en pige, der for 2 år siden valgte at gå den veganske vej. En beslutning som jeg kun kan takke mig selv for at have taget, og vildt imponeret over hvad det har kunnet give mig.

Inden jeg blev ramt at min cancersygdom spillede jeg badminton på højt plan, og havde hele min barndom været en aktiv pige, der skulle prøve alle de sportsgrene af jeg kunne. En sportspige med stort S kan man vist godt kalde mig. Men det endte desværre også ud i, at jeg endte med kæmpe med en spiseforstyrrelse. En sygdom som jeg vandt over, men som jeg også oplevede pludselig komme snigende igen, og det endte med et tilbagefald. Idag er det fortid for mig. Men en fortid der altid vil sidde i mig. Og derfor håber jeg, at mine erfaringer kan hjælpe nogle af jer derude. For desværre ved jeg, hvor nemt det i dag er, at blive påvirket af omverdenen, hvor kropsidealet, mad, træning og dårligt selvværd kan være en alt for stor del af ens hverdag.

Sofie Buus og jeg kender hinanden fra vores unge dage (inden mit liv ændrede sig) fra vores badminton karriere, hvor vi spillede double sammen.  Jeg vil glæde mig til, at kunne bidrage med mine historier og mine livserfaringer, og håber at jeg kan få lov til bare at hjælpe én af jer læsere. Selvom jeres baggrund eller situation ikke er helt ens med mine, ved jeg at der er mange sygdomme og andre udfordringer i livet, som man kan dele erfaring med. Det handler i bund og grund om at åbne sig op, og ikke se sig selv og sine personlige kampe som et tabu. Men en styrke til at stå stærkere igennem livet. For du er ikke alene.

Nikoline <3

Instagram: nikoholm

skaermbillede-2017-12-08-kl-10-08-20

PIIIINLIGT #1

Jeg kan VIRKELIG være et klodset menneske sommetider. Her er blot 2 ud af mange pinlige ting jeg har gjort. Hvis dette indlæg bliver taget godt imod, kommer der klart flere af den slags. Her kommer de:

#1 Gået ind i en anden mands bil

Jeg var på vej ned for at tage bussen. Jeg gik og snakkede i telefon, og pludselig ser jeg min fars bil. Jeg kan ikke forstå, hvorfor han ikke stopper op og ruller vinduet ned eller noget. Jeg råber derfor “HALLO?!”, bilen stopper, og jeg går hen og åbner døren, stikker hovedet ind og får råbt “HVORFOR STOPPER DU IKKE?”, da jeg ser, det ikke er min far, men en vildt fremmet mand.

Jeg går i panik og lukker bare døren i med det samme uden at sige noget, og går videre………. PINLIGT
skaermbillede-2017-09-26-kl-13-15-06

#2 Løbet ind i en glasrude

Få uger før jeg blev 18 var min veninde og jeg i byen. Jeg mødte nogle megasøde piger, som jeg sad og snakkede med. De arbejdede for noget der hedder Eventure Booking, som spurgte om jeg ikke kunne være interesseret i at blive eventpige hos dem. Jeg var 17 år, og synes bare at det var ALLETIDERS idé….. og jeg ville derfor løbe ud for at hente min veninde, der stod udenfor natklubben. Jeg var selvfølgelig fuld, og skulle bare ud at fortælle hende det med det samme, så jeg nærmest LØBER LIGE IND I GLASDØREN, fordi den selvfølgelig ikke når at åbne med den fart jeg havde på…. Jeg var også så heldig, at der stod en masse på den anden side, der stod og så det, så det var SUPERfedt.

Jeg var åbenbart så fuld og ligeglad, at jeg blev inde i byen, selvom jeg havde blod i hele hovedet og en forstuvet næse. Det var bare en god aften 🙂

 

 

VIDEO // SIMPEL FEST MAKE-UP

Indeholder reklame-links//Jeg har altid gået meget op i make-up. Jeg tør faktisk slet ikke at tænke på, hvor mange penge jeg i tidens løb har brugt på det.

Jeg har længe gået og overvejet, om jeg skulle lave mere beauty-relateret indlæg. Det har været lidt svært for mig at beslutte, da jeg jo også skal tænke på, hvilken målgruppe jeg går efter, at nå ud til gennem min blog. Når alt kommer til alt, så er det jo min blog og mine interesser. Jeg endte derfor med beslutningen om, at lave min første make-up video. Så hvis du interesserer dig lidt for make-up, så følg med på min YouTube-kanal HER, hvor jeg også både uploader beauty & madvideoer.

Jeg har prøvet at finde links til make-up produkterne, så de ville være linket til her:

Produkter:
MAC – retro matte liquid lipcolour
MAC – Pro longwear concealer 
NARS – Sheer glow foundation
Anastasia Beverly Hills – Dip brow promade soft brown
Kat Von D – Shade n’ light palette
HOURGLASS – Bronzer
Anastastia Bevery Hills – clear brow gel
RCMA – setting powder

Børster:
The Bodyshop – Bronzer børste
Real techniques – Beautyblender
Anastasia Beverly Hills – Øjenbryns pensel

Se videoen under billedet:

bil

HIDDEN GREENS

Det kan for nogle være svært at få grøntsager nok. Løsningen her er meget simpel. Lav en smoothie, hvor en af ingredienserne er en form for grøntsag. Her har jeg f.eks. lavet en smoothie, hvor jeg har puttet spinat og frugt i. På den måde skjuler frugten smagen af spinat. Især fordi spinat ikke smager af vildt meget, og det gør det derfor nemt at skjule grøntsagen.

Det er en god måde at starte dagen på. Allerede fra morgenstunden fylder du din krop med grøntsager. Spinat er fyldt med antioxidanter, og på grund af dets store indhold af magnesium og k-vitamin er det med til at styrke knoglerne.

En ingrediens jeg især er begyndt at bruge i mine smoothies er macapulver. Det er godt for knogler og tænder, øger immunforsvaret, godt for hormonbalancen og så regulerer det stofskiftet. Macapulver skal helst indtages før 12:00, da det ellers kan være svært at falde i søvn om aftenen.

Kom evt havregryn i, hvis du føler du har problemer med at blive mæt af en smoothie.

skaermbillede-2017-08-22-kl-10-18-05

TIL DENNE BLOMMESMOOTHIE SKAL DU BRUGE:

  • frossen spinat
  • blommer
  • macapulver (kan undlades. Har en lidt brændt karamelsmag)
  • chiafrø
  • 1/2 frossen banan
  • evt havregryn
  • vand

Blend alle ingredienserne sammen og put vand i til du får den ønskede konsistens.